Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store oplevelser: Det skal du opleve i Musikkens Hus i marts

Af Stine Kjølby Christensen

Der er slet ingen tvivl om, at den karakteristiske bygning på Havnefronten kan andet end “blot” at se godt ud.

Musikkens Hus har i de sidste fem år samlet mennesker om musikken, og en række af store navne har igennem årene gæstet – og ikke mindst rost – den arkitektoniske perle og musikalske samlingspunkt.

Vi har tidligere fremhævet forskellige kunstnere, der gæster Musikkens Hus i løbet af foråret.

Marts måned er bestemt ingen undtagelse, og der er flere store oplevelser i vente for både små og store.

Blandt andet kan Musikkens Hus fejre sin 5 års fødselsdag i Aalborg, hvilket markeres ved flere forskellige tiltag; blandt andet lanceres Musikkens Beat i april måned, hvor du kan komme til koncerthusets første musikfestival med flere prominente navne.

Mens vi venter kan du i stedet springe på vores bud på 5 ting du skal opleve i marts:

Jurassic Park in Concert, 8/3:

Billetterne blev nærmest revet væk, da det blev meldt ud, at Musikkens Hus ville invitere til en ægte klassiker in concert. 

Derfor blev det selvfølgelig en realitet, at der skulle indsættes en ekstra koncert. Denne finder sted d. 8. marts og der er stadig pladser tilbage.

Her kan aalborgenserne endnu engang opleve filmmagien i HD på storskærm, akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester, der vil sørge for, at John Williams ikoniske filmmusik virkelig kommer til sin ret gennem hele den legendariske film.

En uforglemmelig oplevelse, som enhver burde unde sig selv.

Billetter kan købes her.

The Blue Van, 8/3

Fredag 8/3 kan du også opleve bandet The Blue Van, der vender hjem til det nordjyske.

Selvom bandet har eksisteret i næsten 20 år, så er det første gang nogensinde, at det giver koncert i Musikkens Hus. Det sker som en del af deres foråresturné, hvor der skæres helt ind til benet, så det er det rå, upolerede musikalske udtryk, der står tilbage.

Du kan altså opleve The Blue Van back-to-basics, og bandet lover publikum en autentisk, indlevende og nærværende oplevelse med deres allerstørste og mest elskede hits.

Læs vores interview med dem her.

Billetter til koncerten med The Blue Van kan købes her.

The White Album, 16/3:

Der er lagt op til en musikalsk oplevelse i særklasse, når The White Album giver koncert i Musikkens Hus d. 16. marts.

Gruppen har tidligere haft op til flere supplerende kunstnere med sig på scenen, men denne gang lader de treenigheden stå alene.

“Sammen dækker vi tre alle pladser. Jakob er oprindeligt trommeslager, Frederik er guitarist, og jeg er bassist. Så det handler også om at give os selv en ny udfordring i opsætningen og arrangementerne, ift. til sidste tour, hvor det hele var 100% akustisk.

Store oplevelser: Det skal du opleve i Musikkens Hus i marts

Enkelte numre skriger bare på at blive leveret med mere smæk på, end vi kan, når vi kun sidder med tre akustiske guitarer,” siger Claus Arvad.

The White Album går på scenen i Intimsalen kl. 20.00 med deres personlige sange, som blandt andet omhandler skænderier og livskriser fra mænd og fædre lige i slipstrømmen af deres bedste alder.

Billetter kan købes her.

Ghost Musical, 22/3 og 23/3

Den 22. og 23. marts kan du opleve en af det 20. århundredes største kærlighedshistorier, når den for første gang genoplives som en medrivende musical i Musikkens Hus.

Der er tale om den ikoniske og Oscarvindende film, GHOST, som var den bedst sælgende film i 1990, og i dag går musicalen sin sejrsgang over hele verden lige fra Broadway til West End – og altså nu også i Musikkens Hus her i Aalborg.

Det er historien om en kærlighed uden grænser mellem Sam og Molly.

Den sættes i gang med et brutalt røveri, hvor Sam dør af sine kvæstelser. Det viser sig, at røveriet var et overlagt mord, planlagt af en mand, der stod både Sam og Molly nær.

Derfor må Sam nu som spøgelse redde sin udkårne fra at lide samme skæbne.

Store oplevelser: Det skal du opleve i Musikkens Hus i marts
PR-foto af Ghost The Musical

Forrygende Frederikke Vedel og Mikkel Moltke Hvilsom træder i Demi Moore og Patrick Swayzes fodspor som det legendariske par Molly og Sam, mens Johannes Nymark spiller rollen som deres ven Carl.

Du kan også opleve Jesper Asholt, Sara Gadborg, Mikkel Vadsholt og Joachim Knop. De akkompagneres af et live orkester af ni musikere under ledelse af kapelmester Mikkel Gomard.

Billetter til Ghost kan købes her.

Per Vers, 23/3

Hvis du ikke er til feel good-stemning i Ghost, så gæster rapperen Per Vers også Musikkens Hus lørdag 23. marts.

Han bragede ind på den danske musik- og rapscene for mere end 25 år siden, og lige nu er han aktuel med Knust Kunst.

Det er et såkaldt konceptalbum med 12 gamle numre fra 12 gamle, danske vinylplader, som Per Vers har fået lov til at lege med og putte i sampleren.

Store oplevelser: Det skal du opleve i Musikkens Hus i marts

Det er tale om sjældne, støvede og skæve ting, som i 2019 for de flestes vedkommende  er gemt og glemt. Kun to af de samplede sange er fra dette årtusinde, og kun to ud af de resterende ti kan findes på diverse streaming-tjenester.

I Musikkens Hus kan du opleve disse glemte musikalske perler på en helt ny måde. Per Vers er kendt for sit prisbelønnede lyriske univers, og du kommer ikke til at gå skuffet hjem, hvis du er bladnt publikum denne aften.

Køb billet til Per Vers her.

Del artikel

Andre læser også