Gratis entré i zoo og Danmarks største pladebørs: Så meget sker der i Aalborg i dag
Er du stået op til en lørdag uden planer? Eller mangler du bare lige det helt skarpe overblik over, hvad Aalborg har at byde på, så frygt ej.
HUSK: I vores kalender kan du også altid få et nemt og overskueligt overblik over begivenheder i Aalborg. Find den her.
Vi har scannet byen for de fedeste events i dag, og her får du overblikket:
Bedsteforældredag i Aalborg Zoo
Aalborg Zoo holder bedsteforældreweekend den 25-26. marts.
Det betyder kort og godt, at bedsteforældre kan tage et barnebarn gratis med i Zoo for hvert årskort eller hver betalende.
Program:
Begge dage kl. 10.00-15.00
- I Dinosaurudstillingen kan du udgrave din egen dinosaur elle støbe en tand fra en T-rex
Begge dage kl. 11.00-16.00
- Lav popcorn over bål ved løver og tigre
- Besøg Zoos formidlere på torvet ved Tropehuset. Kom tæt på effekter fra de vilde dyr og bliv klogere på mange af de løsninger vi mennesker har kopieret fra naturen.
Begge dage kl. 12.00
- Rytmigo underholder med sjove motoriksange på ZoofariScenen. Sangene er en blanding af kongens efterfølger og sanglege og et garanteret hit hos de mindre børn.
Du finder mere information om Bedsteforældredage i Aalborg Zoo her.
Åbent Hus på travskolen i Aalborg
Hestesportsforeningen Ikaros holder åbent hus lørdag den 25. marts mellem klokken 13.00 og 15.00.
Her vil der være mulighed for at hilse på foreningens ponyer, høre hvad travskolen tilbyder og få en køretur med en af ponyerne.
Herudover tilbydes der også kaffe, te, kage, sodavand og slush ice til alle fremmødte.
Arrangementet er gratis og foregår i foreningens lokaler på Aalborg Væddeløbsbane, Skydebanevej 25 på staldsiden ud mod Annebergvej.
Mere info her.
Aalborg Håndbold – TTH Holstebro
Hvis du vil se håndbold fra alle øverste hylde, så skal du et smut i Gigantium i eftermiddag.
Der plejer næsten altid at være udsolgt til Aalborg Håndbolds hjemmekampe, men der er frigivet lidt ekstra billetter til i dag.
Lørdagens kamp fløjtes i gang kl. 16.10.
Du finder mere info her.
DM i karaoke
Danmarksmesterskaberne i karaoke kommer til Aalborg, og der er vilde præmier på højkant.
DM i karaoke finder – naturligvis – sted på Karaoke Bar i Jomfru Ane Gade, og der er god grund til at tilmelde sig.
Vinderen får nemlig en tur til VM i karaoke i Panama.
Konkurrencen løber af stablen i dag, 25. marts, og d. 15. april og 29. april, hvor et professionelt dommerpanel vil finde de største karaokestjerner i Aalborg.
Mere info her.
Pladebørs
I dag, d. 25. marts kl. 10.00 til 15.00, man kan komme forbi til Pladebørs i Nordkraft og gøre et godt køb.
Pladebørsen er køb, salg og bytte af brugt og ny musik primært med fokus på LP’er – men der vil også være mulighed for at erhverve sig CD’er og andet merchandise.
Der vil være mere end 100.000 LP’er og musik for enhver smag, uanset om man er til rock, funk , soul, jazz, metal og hvad end, man kan forestille sig.
Lokale nordjyske bands og artister er også repræsenteret. I band-standen finder man nemlig udgivelser fra lokale bands, heribland Monkey Okay, SuperScum, The Courettes, Ekstra Store Grønlandske Rejer, 9000 John Doe, Dine Isaksen og mange flere.