Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det regner med priser over byen: Aalborg vinder Byplanprisen

Af Michael Qureshi
Foto: Himmerland Boligforening
Foto: Himmerland Boligforening

Først var det Aalborg Lufthavn, der tog fusen på de større CPH Airport og Billund og løb med prisen som Danmarks Bedste Lufthavn.

Torsdag aften var det så Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening, der triumferede foran byer som København og Århus.

Her modtog man nemlig Byplanprisen 2019.

Det er det unikke samarbejde mellem Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune, der sikrer prisen– landets fornemmeste hæder for særlig indsats til fremme af gode, smukke eller innovative bymiljøer.

Læs også: Kom til MigogAalborg Live –  For 99 kr. får du mad fra Restaurant MEAT og et spændende talkshow med borgmester Thomas Kastrup-Larsen samt andre toppolitikere og erhvervsprofiler i Aalborg 

Gennemgribende omdannelse af Kildeparken

Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening, der sammen uddeler prisen, pointerede allerede ved nomineringen, at alle tre nominerede fokuserede på partnerskaber og samarbejde som nogle af tidens vigtige værktøjer i planlægningen.

Og det blev for alvor slået fast, da boligforeningen og kommunen i fællesskab kunne gå hjem med den flotte pris.

“Vi vinder prisen for den gennemgribende omdannelse af Kildeparken i det østlige Aalborg.

Juryen har hæftet sig ved, at vi på forholdsvis kort tid er lykkedes med at skabe en positiv udvikling i et udsat boligområde.

Det er sket med afsæt i helhedsplanen for Kildeparken, som blev godkendt for kun syv år siden og som har effektivt har koblet det store boligområde på de massive investeringer i bydelen – og som ikke havde kunnet lade sig realisere, hvis ikke vi havde haft et rigtig godt samarbejde med myndighederne,” fortæller direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Det regner med priser over byen: Aalborg vinder Byplanprisen
Foto: Lars Horn / Baghuset Tambosundvej

Gode til at samarbejde

Også hos Aalborg Kommune, der har vundet Byplanprisen både i 2006 og 2016, er der glæde over den nationale anerkendelse af samarbejdet og dets konkrete resultater.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen siger;

“Vi plejer at sige, at det er en del af Aalborgs DNA, at vi er rigtig gode til at samarbejde – og her er så et konkret bevis.

Med afsæt i byplankonkurrencen, City in Between og Astrupstien som bydelens nye sammenbindende hovedgade, har Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune spillet hinanden gode og i fællesskab skabt en bæredygtig byomdannelse i Tornhøj-området.

Vilje og tillid til at turde samarbejde på tværs af matrikler har medvirket til at forløse og synliggøre denne bydels mange ressourcer.”

Juryen fremhæver ”den klare fortælling og vision, innovationskraften, samarbejdet mellem aktørerne og den konsekvente kobling mellem investeringerne på tværs af parter og kommunale sektorer.

Modellen kan tjene som inspiration for andre kommuner og boligorganisationer, der skal i gang med den svære opgave det er at vende en negativ spiral i et udsat boligområde”.

Det regner med priser over byen: Aalborg vinder Byplanprisen
Foto: Himmerland Boligforening

Deler hæderen med beboerne

Byplanprisen bliver givet til en kommune, en region eller en organisation for en særlig indsats for at fremme gode, smukke eller innovative bymiljøer.

Imidlertid er prisen hidtil udelukkende gået til kommuner, så det er ikke alene samarbejdet mellem Aalborg Kommune og Himmerland Boligforening, der er unikt.

“Jeg vil meget gerne dele hæderen med beboerne, for uden deres accept af projektet og deres store tålmodighed undervejs, var vi ikke kommet i mål.

Det har også spillet positivt ind, at beboerne har vist stor arbejdsvilje og grundighed i forbindelse med blandt andet arbejdet i byggeudvalget,” understreger Ole Nielsen.

Det første skridt til forandringen af Kildeparken blev taget med opførelsen af Sundheds- og Kvartershuset på Blåkildevej, der i dag rummer læger, apotek, fysioterapeuter, politi, fitness, cafe og socialøkonomiske virksomheder – og tjener som et centralt mødested.

Efterfølgende er flere end 1.000 boliger fra 1970’erne blevet gennemgribende renoveret og der er skabt stor variation i udbuddet af boligtyper.

“Området har fået et generelt arkitektonisk løft ved udvikling af nye rækkehuse og tagboliger, mens seks privatopførte punkthuse har medvirket til fortætning midt blandt de almene boliger.

En omskabelse, som vi er glade for, at også Dansk Byplan Laboratorium og Akademisk Arkitektforening nu har givet deres højeste udmærkelse,” siger Ole Nielsen.

Del artikel

Andre læser også