Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det lysner for Havnebadet: Så mange rotter er røget i fælden

Af Michael Qureshi
Havnebadet
Havnebadet

Midt i den varmeste sommer de fleste af os kan mindes, så var det virkelig surt, da Aalborg Kommune for 10 dage siden måtte lukke Havnebadet ved havnefronten.

Årsagen var, at der var konstateret rotter i Havnebadet, og derfor måtte man øjeblikkeligt lukke det ned. I forvejen i en periode hvor det var mærkbart, at folk foretrækker at bade i det nye hippe Vestre Fjordpark.

Rotter er gået i fælden

Nu lysner det dog lidt for det trængte Havnebad. Fem rotter er fanget siden fredag blandt andet fire rotteunger. Så nu håber man hos Aalborg Kommunes indsatshold, at man kan slippe af med de møgirriterende dyr.

“Der er fanget fem rotter siden fredag, og vi skal have mindst tre dage uden rotteaktivitet, og derefter skal alt rengøres. Så der er hurtigt gået en uge, før vi åbner igen, siger Torben Nygaard Petersen, teamkoordinator ved BorgerMiljø i Aalborg Kommune, til TV2 Nord.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der har anbefalet lukningen, og rotterne blev opdaget i trappetårnet.

Del artikel

Andre læser også