Endelig december: Så meget kan du opleve i Aalborg i julemåneden
Så siger kalenderen ENDELIG december fra i morgen mandag.
Det betyder julehygge i gader og stræder, og en masse skønne juleaktiviteter i vores dejlige by.
Vi har lavet en oversigt over nogen af de hyggeligste juleevents i december i denne guide. Der er noget for alle aldre.
Begivenhederne er oplistet efter hvornår de finder sted.
Har du andre aktiviteter, som bør tilføjes. Så send os en mail på info@migogaalborg.dk eller skriv i kommentarsporet på Facebook-opslaget.
Og HUSK – Aalborgs allerstørste kalender med alt det der sker hver eneste dag, finder du lige her
Julemarkeder

Der afholdes en masse forskellige julemarkeder i og omkring Aalborg i december, og de skal selvfølgelig med i denne guide!
Der er blandt andet det velkendte Julemarked på Gammeltorv, som er fyldt med hyggelige julehytter der sælger alt fra hyggelige julesweaters og unikke kunstværker til lune flæskestegsburgere, æbleskiver og gløgg.
Og så kan du jo passende slutte af med en tur i pariserhjulet, hvor du kan nyde den smukke udsigt udover byen.
I Aalborg Zoo er der også pyntet smukt op med julelys og pynt. Haven er forvandlet haven til et vaskeægte juleparadis, og glem ikke, at der er gratis entré juleaften mellem 10 og 13.
Faktisk har vi lavet en hel guide over de fleste julemarkeder i Nordjylland. Så hvis du skal have et overblik over hvilke julemarkeder du skal besøge, så kan du tjekke den ud lige her.
Nøddeknækkeren i AKKC

Oplev julens mest elskede ballet, når ukrainske stjernedansere vækker Pjotr Tjajkovskijs klassiske mesterværk til live!
Tag med Clara på en fortryllende rejse juleaften – fra dansende snefnug og legetøjssoldater til kampen mod musekongen og mødet med Sukkerfeen. En oplagt juleballet for både børn og voksne – fyldt med spændning, overdådige kostumer og og musik af højeste kvalitet.
Nøddeknækkeren er en oplagt introduktion til ballet for de yngste – og en uforglemmelig oplevelse for alle, der elsker skønhed, eventyr og julestemning.
Er du studerende, sparer du hele 50% på din billet!
Læs mere og køb dine billetter her.
Hvor:
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Hvornår:
2. december kl. 18:00
Pris:
Voksne: 400-500 kr.
Børn (u. 16 år): 320 kr.
Studerende: 200 kr.
Harry Potter og De Vises Sten – In Concert

Harry Potter er en vaskeægte filmklassiker, og mange forbinder filmene med julehygge og vælger at se filmene i juletiden.
Hvis du er en af dem, har du altså nu den helt perfekte mulighed for netop dét, men med et symfoni-twist!
Den 4. og 5. december viser Musikkens Hus nemlig den første Harry Potter film mens Aalborg Symfoniorkester opfører John Williams’ ikoniske musik live under hele filmen!
For otte år siden begyndte Musikkens Hus at tage publikum med på en uforglemmelig rejse gennem alle otte Harry Potter-film i serien – med én fortryllende koncert ad gangen. Og i år gør de det hele igen.
“Under ledelse af Timothy Henty bringer Aalborg Symfoniorkester igen magien til live på det store lærred. Hver eneste tone i John Williams’ uforglemmelige partitur bliver spillet live, mens publikum genoplever Harrys første eventyr – fra den magiske Quidditch-kamp til det nervepirrende opgør med Mørkets kræfter.
Siden vi i 2017 sikrede os rettighederne til at opføre filmkoncerter med Harry Potter™ i hele Skandinavien, har det været et kæmpehit blandt både fans af fantasy-universet og musikelskere. Nu er turen igen kommet til Musikkens Hus, hvor både filmelskere og musikentusiaster kan glæde sig til en aften fyldt med magi og nostalgi.”
Sådan skriver Musikkens Hus om eventet.
Læs mere og køb dine billetter her.
Hvor:
Musikkens Hus, Musikkens Pl. 1, 9000 Aalborg
Hvornår:
4. og 5. december kl. 19:00
Pris:
440-540 kr.
Gratis gaver i din julesok

Har du et barn mellem 3 og 12 år som skal forkæles lidt ekstra her i julen? Så bør I komme forbi Aalborg Storcenter.
Fra den 29. november kan man nemlig hænge sin egen julesok op, og så kommer selveste julemanden forbi og fylder julegodter og små gaver i julesokkerne.
Det gør han natten til den den 5. december, 12. december og 19. december. Herefter kan I komme og hente julegoterne fredag morgen fra kl. 10.
Du kan hente en gratis julesok og ophæng hos Kaffebaren i Nygade i Aalborg Storcenter, eller medbringe din egen sok. Fornavn og alder skal stå tydeligt på sokken.
Hæng din julesok op på det gitter, som passer til din alder. Du finder gitrene i følgende gader:
3-4 år: Torvegade
5-6 år: Strøggade ved Grøn Indgang
7-8 år: Strøggade ved Gul Indgang
9-11 år: Rød Gade
12 år: Blå Gade
Læs mere her.
Hvor:
Aalborg Storcenter, Hobrovej 452, 9200 Aalborg
Hvornår:
Fredag den 5. december, 12. december og 19. december
Pris:
Gratis
Byvandring – Jul i det gamle Aalborg

Glæd jer til at opleve julen i det gamle Aalborg, når historiker Dorte Christensen den 6. december tager jer med på julebyvandring.
Her skal I rundt og se forskellige steder i det gamle Aalborg, hvor I får sjove, tankevækkende og enkelte triste historier om jul og juleforberedelser i Aalborg gennem de sidste 150 år.
Turen varer ca. 55 minutter og begynder ved springvandene på Toldbod Plads, hvor din juleguide Dorte står klar med nissehuen på. Turen slutter på Nytorv.
Undervejs blive I også tilbudt småkager, bagt efter en 100 år gammel opskrift. Men bare rolig – kagerne er nybagte!
Læs mere og køb dine billetter her.
Hvor:
Toldbod Plads, 9000 Aalborg
Hvornår:
6. december kl. 15-16
Pris:
Voksne: 60 kr.
Børn: 30 kr.
Juleloppemarked på Streetfood

Elsker du jul, og elsker du loppemarkeder? Så er dette event som skabt for dig!
Aalborg Streetfood forvandler nemlig deres madhal til et hyggeligt juleloppemarked fyldt med spændende stande den 6. december.
Her kan du gå på opdagelse i alt fra julepynt og håndlavede kreationer til tøj og legetøj. Måske du også finder nogle personlige julegaver?
Hvis du trænger til en pause fra shopperiet, står de mange Streetfood-køkkener selvfølgelig klar til at stille sulten!
I baren er der også mulighed for at varme sig på gløgg i lange baner.
Hvis du selv ønsker en stand, kan du booke en lige her. Det koster 150 kr. inklusiv leje af bord.
Hvor:
Aalborg Streetfood, Skudehavnsvej 35-37, 9000 Aalborg
Hvornår:
6. december kl. 11:30-16:00
Pris:
Gratis entré
Sissels Jul i Musikkens Hus

I årtier har Sissel Kyrkjebø tryllebundet publikum i hele Skandinavien med sin unikke stemme og varme person. For mange er hun lyden af jul – en sand juledronning. Og i december er vi så heldige at få besøg af hende lige midt i Aalborg.
Sissel Kyrkjebø besøger nemlig Musikkens Hus den 9. december, hvor hun vil sprede masser af julestemning med sine fortolkninger af smukke, klassiske julesange.
Hun har i efterhånden mange år turneret for udsolgte sale i Norge, Sverige, Island og Danmark, og efterhånden er Sissels Jul for mange blevet en juletradition.
Sissel har blandt andet lagt stemme til Ariel i Den Lille Havfrue – både på norsk og dansk.
Derudover er vi også mange der husker hende fra hendes unge år, hvor hun sang den smukke Vårvise sammen med Sebastian.
Siden da har hun cementeret sit navn på musikscenen, ved blandt andet at medvirke på soundtracket til filmen Titanic, sunget OL-hymnen under OL i Lillehammer, og har aldrig skuffet med sin rene, smukke stemme.
Læs mere og køb dine billetter her.
Hvor: Musikkens Hus, Musikkens Pl. 1, 9000 Aalborg
Hvornår: 9. december kl. 19:00
Pris: 401-525 kr.
Tinkas Juleeventyr i AKKC

Den populære julemusical Tinkas Juleeventyr vender tilbage!
Efter en udsolgt premiere i Tivoli sidste år, tager forestillingen igen på danmarksturné – og fra den 10. til 14. december tager den stop i Aalborg Kongres og Kultur Center.
Glæd jer til en magisk aften i selskab med Tinka, Lasse, Ingi, Kong Gobbe og alle de andre, når I bliver taget med til Kongsby, og bliver udsat for et vaskeægte juledrama.
Szhirley, Birgitte Raaberg, Paw Henriksen og Jens Andersen er blandt de store navne på scenen i Tinkas Juleeventyr The Musical.
En juleforestilling for hele familien!
Læs mere om musicalen og køb dine billetter her.
Hvor:
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Hvornår:
10.- 14. december
Pris:
305-595 kr.
Jul i Drivhuset – Julemusikquiz med Kenneth K

AKKC runder året af i Drivhuset med en festlig og hyggelig aften i julens tegn, hvor der bliver skruet helt op for julestue-stemningen.
Den populære vært Kenneth K, der er kendt for sine musikquiz-programmer i radioen, inviterer nemlig til årets festligste julemusikquiz!
Alle kan være med, når der skal synges, dystes i julequiz og spises lækre julegodter.
Så tag dine venner, kollegaer og familiemedlemmer under armen og få en aften fyldt med julehygge.
Er du studerende, sparer du hele 50% på din billet!
Læs mere og bestil dine billetter her.
Hvor:
Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Hvornår:
11. december kl.18
Pris:
145-282 kr.
Det Store Juleshow i Salling

Salling præsenterer otte store juleshows i december!
For første gang nogensinde forvandles Salling til levende scener fyldt med musik, dans og julestemning!
Glæd dig til et levende og festligt show for hele familien, når der bliver skruet helt op for julestemningen.
Hvert show varer ca. 20 minutter.
Alle er velkomne og showet er gratis, men kom i god tid.
Hvor:
Salling, Nytorv 8, 9000 Aalborg
Hvornår:
Fredag d. 12. december kl. 14 og kl. 16
Lørdag d. 13. december kl. 12, kl. 14 og kl. 16
Søndag d. 14. december kl. 12, kl. 14 og kl. 16
Pris:
Gratis entré
Pynt julesmåkager på Aalborg Streetfood

Aalborg Streetfood inviterer alle børn indenfor til at pynte julekager!
Streetfood står klar med glasur, krymmel, glimmer og masser af pynt, så du kan lave de sjoveste, skøreste eller flotteste julesmåkager.
Der er også sørget for har cellofan, gavebånd og pynt, hvis man er viljestærk nok til at give dem i gave i stedet for selv at spise dem.
Det er helt gratis at deltage, og du kan pynte op til 5 kager pr. barn.
Streetfoods børnevært står klar til at hjælpe børnene godt igang.
Så tag familien under armen og få jer en hyggelig dag i julens navn på Aalborg Streetfood.
Hvor:
Aalborg Streetfood, Skudehavnsvej 35-37, 9000 Aalborg
Hvornår:
13. december kl.12-15
Pris:
Gratis entré
Julebanko på Streetfood

Aalborg Streetfood inviterer til JULEBANKO! Vaskeægte julehygge med fede præmier på højkant – og så er det oven i købet helt gratis at deltage!
Man kan spille på op til 4 plader pr. person, og der spilles 3 runder med præmier for 1 række, 2 rækker og fuld plade.
Der er sørget for bankoplader, brikker og præmier – det eneste du skal medbringe er dit julehumør!
Undervejs bliver det holdt pause, hvor man passende kan nyde noget lækkert fra deres mange køkkener – måske en varm juledrik eller nogle julelækkerier.
Aalborg Streetfood lover fede præmier – heriblandt gavekort til Streetfoods madboder, billetter til kommende events, julegodter, overraskelser og meget mere.
Arrangementet er som sagt gratis, men husk at downloade din billet.
Hvor:
Eventhallen, Aalborg Streetfood, Skudehavnsvej 35-37, 9000 Aalborg
Hvornår:
14. december kl.17-20
Pris:
Gratis entré, men husk at downloade din billet.
Stig Rossen Julekoncert i AKKC

Ingen jul uden Stig Rossens Julekoncert!
Og i år er vi så heldige, at han giver hele 2 koncerter den 16. december – nemlig kl. 17.30 og kl. 20.30!
Der bliver magisk juleastemning i AKKC, når scenen traditionen tro pyntes op med den hyggeligste julepynt, lys, lænestol og pejs, mens Stig Rossen synger både nye og kendte julesange. Så kan man altså ikke undgå at komme i julestemning!
Er du studerende, sparer du hele 50% på din billet!
Skynd dig at få fingrene i den inden det er for sent – de foregående år har showene nemlig været udsolgt.
Køb dine billetter lige her.
Hvor:
Aalborg Kongres & Kultur Center
Europa Plads 4, 9000 Aalborg
Hvornår:
16. december kl. 17.30 & kl. 20.30
Pris:
417-477 kr.
Jule-saunagus i Haraldslund

Søndag den 21. december mellem kl. 16 og 20 inviterer Haraldslund Vand- og Kulturhus til jule-saunagus med sognepræst Jesper Fodgaard.
Sognepræst Jesper Fodgaard (som også er gusmester) vil hælde vand og gode juledufte på de varme saunasten, mens der spilles stille julemusik, og bliver læst op af en bibelfortælling.
Der sluttes af med en velsignelsesbøn i saunaen.
En perfekt måde at skyde juledagene i gang med, ved at finde ro i krop og sjæl.
Jule-saunagusen består af to saunagus af 12-14 minutters varighed med en pause imellem. Alle er velkomne – uanset om man har erfaring med saunagus eller ej.
Der bliver serveret en lille snack og en sodavandsis i pausen mellem de to gus.
Der er også rig mulighed for at benytte det udendørs varmtvandsbassin i Haraldslunds wellness-afdeling, eller køle af i koldtvandskarret eller under den kolde bruser.
Guset afholdes kl. 16, 17.30 og 19 og varer ca. 50 minutter i alt. Tilmelding er nødvendig.
Hør Jesper Fodgaard fortælle om saunagus og kirke i et interview i Go’ Morgen Danmark.
Læs mere om eventet og køb din billet lige her.
Hvor:
Haraldslund Vand- og Kulturhus
Kastetvej 83 9000 Aalborg, Denmark
Hvornår:
21. december kl. 16, 17:30 og 19
Pris:
75 kr.
Nytårsmenuer
Har du brug til tips til nogle af de bedste nytårsmenuer i Aalborg – så har vi også lavet den helt store nytårsmenu guide lige her.