OL-svømmere og cykling: Det kan du opleve til DM-ugen i dag

I går aftes blev DM-ugen 2023 officielt skudt i gang med åbningsceremonien på Aalborg Portland Park.
Det betyder, at de mange konkurrencer går i gang rundt om i byen, og der er selvfølgelig også sport på programmet i dag, torsdag den 22. juni.
Her giver vi dig dagens overblik over både sportsgrene og trafikafvikling.
Program, torsdag den 22. juni
- Klokken 09.30-10.20. Svømning (bane). Sted: Skansen.
Svømmekonkurrencerne begynder kl. 10. Feltet i år er et ganske stærkt felt, og allerede i morgen formiddag kan man opleve OL-svømmerne Julie Keep Jensen og Helena Rosendahl Bach i bassinet.
- Klokken 10.15-16.00. Krolf. Sted: Agri Nord Idrætscenter
Danmarks hyggeligste DM kalder de gode folk i DAI selv DM i krolf. Og de har helt ret. Kig ud til Agri Nord Idrætscenter i Skaldborg og få en helt anderledes DM-oplevelse. Tjek vedhæftede pressemeddelelse og bliv klogere på sporten.
- Klokken 12.00-20.00. Tennis. Sted: Aalborg Tennisklub
Stortalentet Rebecca Munk Mortensen, der for nylig var i kvartfinalen i French Open for juniorer, spiller 1/8-finale mod Marie Benmouyal kl. 11.00.
- Klokken 18.30-19.45. Cykling (enkeltstart, kvinder). Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter
- Klokken 19.10-21.30. Cykling (enkeltstart, mænd). Sted: Aalborg Kongres og Kulturcenter
Her er der garanti for verdensstjerner. Kom i god tid for at få en god tilskuerplads.

Vil du følge med i, hvem der vinder i de enkelte discipliner, kan du følge med i DM-ugens resultater her.
Sådan påvirkes trafikken i dag
Torsdag 22. juni – DM i landevejscykling, enkeltstart
Tidspunkter:
- Kl. 17.00 – 22.00: En række veje i Hasseris, Gl. Hasseris og Nørholm vil være afspærret i dette tidsrum. Se vejene på bilag 2.
- Kl. 11.00 – 24.00: Vesterbro fra Østre Alle til Hasserisgade er totalspærret.

Information om løbet: Ruten vil være afspærret på hele løbsstrækningen. Trafik-officials, flagposter, Hjemmeværnet samt Nordjyllands Politi vil være til stede langs ruten, og de vil hjælpe med at instruere trafikanter, så trafikken glider så godt som muligt trods vejspærringer.
Læs mere om trafikafviklingen under DM-ugen her.