Få et hurtigt overblik: Det kan du lave i påsken i Aalborg

Så er påsken i gang, og vi kan blandt andet se frem til fremragende vejr med tocifrede temperaturer og masser af solskin.
Vi har samlet et overblik over, hvad du blandt andet kan få tiden til at gå med i og omkring Aalborg:
Kæmpe påske-eventyr på Voergaard Slot
I Påsken kan man opleve de smukke omgivelser på Danmarks flotteste herregård, når Voergaard Slot åbner dørene til et helt særligt påskeeventyr.
Tre dage i Påsken fra Langfredag til Påskedag (19-20-21 april) åbner man portene til et helt særligt påske-event, der overstråler langt de fleste begivenheder, der ellers foregår i hele Jylland.
Hver morgen klokken 10.00 i de tre dage starter det hele med en kæmpe påskeæg-jagt, hvor der er gemt langt over 1000 Summerbird påskeæg.
Man kalder det selv for Danmarks største chokolade påskeæg-jagt. Derudover kan man møde en masse kendte mennesker som Mette Blomsterberg, og man kan smage på en masse lækkerier.
Læs vores artikel om eventet her
Årets første åbningsdag i Skandinaviens bedste sommerland
I dag åbner Fårup Sommerland til endnu en sæson.
Denne sæson skyder de i gang med manér med koncerter fra top 3 X-factor deltagere, motorcykeltræf og to helt nye forlystelser.
I dag og fredag i påsken besøger X-Factors top tre Fårup Sommerland på sæsonens første åbningsdage, hvor finalisterne vil give koncert på Eventpladsen kl. 13.00, og de vil samtidig indvie den helt nye forlystelse Nøddesvinget.

Du vil også kunne opleve Motorcykeltræf i parken, hvor alle dem der ankommer på MC kan komme gratis ind.
Derudover kan du komme ind og prøve “Nøddesvinget” som både kan køre forlæns og baglæns, så der er garanti for masser af sjov og spænding for gæster helt ned til 100 centimeter.
Forlystelsesparken opruster desuden med den helt nye motorcykel-karrusel Motorbøllen, som forventes at blive en ny favorit blandt de yngre gæster helt ned til 90 centimeter.
Kæmpe påskefestival i Blokhus
I Blokhus vil der i løbet af hele påsken være mere end 100 aktiviteter, når de igen slår dørene op til Blokhus Påskefestival.
Du vil blandt andet kunne deltage i Den store påskejagt, hvor der er gemt 100 nummererede påskeæg på udvalgte steder i både Blokhus, Hune, Blokhus Klitplantage og ikke mindst på den verdenskendte Blokhus Strand.
Du kan møde Sara Græsborg fra ”Den Store Bagedyst”, hvor hun hjælper børnene med at pynte påskekager. Du vil også kunne medbringe dine påskekager og være med i “Den store påske-bagedyst”.
Du vil kunne møde vinderen af kategorien “Årets vlogger 2018” i Guldtuben, Futte og de tidligere “Nybyggere” Michael og Lisa, som danner rammen om en fed selvbygger workshop, hvor det er muligt at afprøve sine handy-færdigheder.

I skoven vil det være muligt at battle i Lasergame i samarbejde med FunCenter.
I Teltet kan du prøve den kæmpe store hoppepude eller teste dine evner som gymnast, når de dygtige gymnaster fra Aabybro Efterskole kigger forbi og meget mere.
Kan man bo i et æg?
Det kan indimellem være noget af en udfordring at finde på aktiviteter, som kan underholde de mindste i familien, men vi har fundet frem til en anderledes og forhåbentlig sjov workshop i Utzon Center, som passer perfekt til højtiden.
Workshoppen går i al sin enkelhed ud på, at man kan komme forbi og designe og indrette sit eget påskeæg, så det bliver et vaskeægte drømmeæggehjem med stue, soveværelse, køkken eller dit helt eget drømmeværelse.
Workshoppen finder sted den 20. april i Utzon Center.

Påskejagt i Magasin og Shoppen
Lørdag d. 20. april er der stor påskeæg-jagt for hele familien i henholdsvis Magasin i Aalborgs midtby og Shoppen i City Syd.
Her kan man samle påskeæg ind og vinde lækre præmier og god chokolade.
For Magasins påskejagt, læs med her
For Shoppens påskejagt, læs med her
Indendørs hygge i vente
Hvis du stadig ikke ved, hvad du skal få påskeferien til gå med, så har Nordisk Biograf en masse familiefilm på programmet, som f.eks:
Dumbo: Eventyret om den flyvende elefant er tilbage, i kan nu komme ind og se den remastered animationsfilm af Disneys Dumbo.
Den eventyrlige park: Her følger du pigen June, som altid har været kreativ. Hendes værelse er pyntet som en fantastisk forlystelsespark.
Hacker: Den 13-årige Benjamin er en dygtig hacker, som bor på et bosted, da han mistede sin mor som lille og aldrig har kendt sin far.
Asterix og trylledrikkens hemmelighed: Vi kender vidst alle til Asterix og Obelix særlige krafter, med deres trylledriks. Denne gang spreder nervøsiteten sig hurtigt gennem den lille landsby, da druiden Miraculix kommer til skade.
Vilde Rolf smadrer internettet: Animationsfilmen ‘Vilde Rolf smadrer internettet’ er en fortsættelse til ‘Vilde Rolf’.
Sådan træner du din drage 3: Den unge viking Hikke udlever drømmen om et fredfyldt Bersærkø, hvor mennesker og drager lever i harmoni, mens Tandløs har fået et godt øje til en vild og utæmmet pige-drage.
Mød gigantiske dinosaurer i Aalborg Zoo
Aalborg har fået sin egen Jurassic Park i Aalborg Zoo.
De store dino’er er rykket ind i Parken og er en stor oplevelse for alle aldre.
Du kan også opleve spændende formidling om dinosaurer, udgrave 80 millioner år gamle fossiler, lave T-Rex tænder og kigge nærmere på store dinoæg.
Der er åbent alle dage i påsken.
Events
17/4-19/4 Vintage Deluxe Marked, Agri Nord kl. 16.00
13/4 – 22/4 Blokhus Påskefestival
17/4 AaB vs. Vendsyssel FF, Aalborg Portland Park kl. 18.00
17/4 Påskejagt og åbent hus, Marshalls Allé kl. 14.30
17/4 Påske Open By Night, Shoppen kl. 10.00 – 22.00
17/4 Påske Open By Night, Aalborg Storcenter kl. 10.00 – 22.00
18/4 Kæmpe MC træf, Fårup Sommerland kl. 10.00
18/4 – 19/4 Hører top tre fra årets x-factor, Fårup Sommerland kl. 13.00
19/4-21/4 Påskeevent på Voergaard Slot
19/4 Heidi’s Comedy Night, Heidi’s Bierbar kl. 19.00
19/4 Jomfru Ane Gade Pubcrawl, Jomfru Ane Gade kl. 18.00
20/4 Påske Duathlon, Nørholmsvej kl. 10.00
20/4 Påske Løbet, Nørholmsvej kl. 10.00
20/4 Kunsten for begyndere, Kunsten
21/4 Påskebrunch, bobler og blød jazz, Kunsten
Musik
18/4 Christian Brøns, El Mundo kl. 20.00
19/4 3. semifinale for bands – Band Battle, Skråen kl. 20.00
20/4 Emil Kruse, Skråen kl. 20.00