Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vind sexede præmier: Kendt sexolog holder Fræk Sommerbanko i Aalborg

Af Michael Qureshi

Banko har i den grad fået et nyt liv blandt den yngre generation.

Det er blevet populært at lave alle former for bingo/banko events, og når Bilka afholder BilBanko, så fylder de hele P-pladsen i City Syd.

Nu kan du se frem til en helt ny form for banko, vi ikke har set tidligere i Aalborg.

Torsdag d. 13. juni arrangerer den kendte sexolog Jakob Olrik nemlig Det Frække Sexbanko.

Selvfølgelig bliver det på “Trekanten” i Aalborg Øst for at holde den lumre stemning.

Vind frække gevinster

Her kan man vinde sexede præmier fra blandt andet Sinful (sexlegetøj), Coax Copenhagen (lingeri/kostumer), Gvibes Sexshop og selvfølgelig fra vores lokale helte fra Coolshop.

Jakob Olrik glæder sig til en fed aften i Aalborg.

“Det bliver en fantastisk sjov og forrygende aften, hvor der skal grines, pjattes, og hygges, og selvfølgelig også spilles banko!

Udover en masse frække og sjove fortællinger, kan folk være de heldige vindere af frække gevinster fra b.la. Sinful.

Så hvem ved om man skulle være den heldige vinder af kærligheden, eller måske få erotiske værktøjer med hjem i håndtasken?

Uanset lover jeg en aften hvor der grines igennem,” siger Jakob Olrik til MigogAalborg.

Det mandlige svar på Joan Ørting

Olrik har blandt andet været meget i de større medier de seneste år, og betegnes lidt som det mandlige svar på Joan Ørting.

Man får 6 (sex) bankoplader, når man deltager og Jakob Olrik lover, at der gode chancer for at få gevinst.

Hvad: Det Frække Sommerbanko
Hvor: Kulturcenter Trekanten, Sebbersundvej 2A
Hvornår: Torsdag d. 13. juni kl. 19.00
Book billetter her

Konkurrence

Vi udlodder i samarbejde med Jakob Olrik 2 billetter til Det Frække Sommerbanko.

Sådan vinder du
Like opslaget (lagt på MigogAalborg tirsdag d. 28. maj kl. 18.40)
Skriv hvem du vil tage med til en sjov aften

Vi trækker en vinder på søndag d. 2. juni

Del artikel

Andre læser også