Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det bliver vildt sjovt: DM i Stand Up kommer til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Er du i tvivl om, hvad du skal lave fredag aften har Skråen et ret godt bud, når de igen i år danner rammen for DM i Stand-Up.

Det er 16. gang, at FBI holder DM i stand-up, og tidligere vindere tæller store navne som Jonathan Spang, Ruben Søltoft, Geo og Melvin Kakooza.

Skråen er både vært for en indledende runde i morgen aften, og semifinalen d. 12. oktober.

DM i stand-up afvikles gennem fem indledende runder.

I hver runde går to komikere videre til semifinalerne, og det er publikum, der afgør, hvem der går videre. Hver deltager har maksimalt fem minutter på scenen.

Ved hver semifinale går to deltagere direkte videre til den store finale, ligesom FBI selv vælger én deltager og tildeler ham/hende et wildcard til finalen.

Dermed ender finalen i et brag med fem deltagere på Bremen i København.

Det bliver vildt sjovt: DM i Stand Up kommer til Aalborg

Store præmier på høj kant

Det bliver i alt 40 håbefulde komikere om at nå hele vejen til finalen på Bremen Teater i København.

TV2 Zulu sender live fra finalen, der løber af stablen onsdag 20. november 2019.

Vinderen af DM i stand-up 2019 får udover æren også en et års kontrakt med Danmarks største komiker-bookingbureau, FBI, ligesom han/hun skal optræde ved årets Comedy Aid.

Sidst men ikke mindst indtager vinderen sin hæderfulde plads på FBIs wall of fame sammen med alle de tidligere vindere.

Årets vært er Mahamad Habane, der startede sin stand-up karriere i 2015 i Aarhus, ligesom han i 2017 opnåede en semifinaleplads ved DM i stand-up.

“Jeg har først og fremmest sagt ja til rollen som vært, fordi jeg finder stor ære i at være en del af DM i stand-up.

Jeg er selv en kæmpe stand-up-nørd og jeg glæder mig ekstremt meget til at møde de mange forskellige deltagere, og hver deres stil på scenen.

Det bliver både sjovt, lærerigt og interessant, da DM i mine øjne ikke kun er en konkurrence, hvor det handler om at vinde. DM er i ligeså høj grad en vej ind i stand-up miljøet, hvorfra du kan skabe din karriere som komiker via talent og flid,” siger Mahamad Habane, der selv nåede semifinalen forrige år.

Siden DM i Stand-up i 2017 har han slået sit navn fast på de danske scener, hvor han med stor sikkerhed bruger både sin somaliske baggrund og sin tykke aarhusianske accent til at lave afvæbnende comedy af høj klasse.

Det bliver vildt sjovt: DM i Stand Up kommer til Aalborg

Sidste års vinder underholder

Ved alle shows har Mahamad ingen ringere end sidste års vinder af DM i Stand-up, Phillip Devantier, med rundt til at underholde, når stemmmerne bliver talt op.

Phillip vandt alles hjerter i finalen i 2018, og han har virkelig formået at få noget ud af sin sejr.

Phillip har et nyt sæt jokes klar, og han vil vise publikum, hvad der skal til for at blive dansk mester i stand-up.

“Jeg glæder mig helt vildt til at skulle med rundt i landet og optræde. Nu får jeg jo mulighed for at opleve DM på en lidt anden måde, da jeg ikke længere skal stå og være nervøs, når der tælles stemmer op, men derimod kan fokusere på at give publikum en sjov aften.

Det bliver en mere afslappet Phillip, der går på scenen ved DM i 2019, men det ændrer ikke på, at jeg allerede er i gang med at skrive mit set.

Den skal sidde lige i skabet, så publikum griner ligeså meget som i 2018. At skulle stå på scene med Mahamad bliver kanon, da vi i forvejen er gode kammerater. Og til den, der ender med at vinde, kan jeg kun sige:

At vinde DM i stand-up og få kontrakt med FBI, åbnede nogle døre, jeg ellers ikke ville have været igennem, så overvejer man at melde sig, skal man bare komme i gang”, siger Phillip Devantier.

Tidligere vindere

2018 – Phillip Devantier, Bremen Teater, København
2017 – Melvin Kakooza, Glassalen i Tivoli, København
2015 – Mikkel Rask, Bremen, København
2013 – Alex Thelander, Bremen, København
2010 – Ruben Søltoft, Store VEGA, København

2008 – Martin Høgsted, Magasinet, Odense
2006 – Elias Ehlers, Portalen, Greve
2004 – Mads Brynnum, Comedy Zoo, København
2003 – Henrik Bruhn, Comedy Zoo, København
2002 – Steen “Nalle” Nielsen, Comedy Zoo, København
2001 – Samuel Mejer, Comedy Zoo, København
2000 – Geo, Comedy Zoo, København
1999 – Jonathan Spang, Comedy Zoo, København
1994 – 1998 – DM i Stand-up ikke afholdt
1993 – Mads M. Nielsen, Undergrunden, Bolten’s Gaard, København
1992 – Lars Hjortshøj, Dins, København

Hvad: DM i Stand-Up 2019
Hvor: Skråen, Aalborg
Hvornår: Fredag d. 13/9 kl. 20.00 (Indledende runde) og Lørdag d. 12/10 (Semifinale)
Pris: 145 kr. (indledende) og 165 kr. (Semifinale)

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også