Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det bliver ved: Ældre mand i kabinescooter måtte reddes op af busgrav

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Morten Lisberg
Foto: Morten Lisberg

Man fristes til at sige, at det blot er et spørgsmål om tid, før det for alvor går galt.

For der går sjældent mange dage imellem, at den kontroversielle busgrav i Vestbyen kræver nye ofre.

Folk stormede til for at hjælpe

I fredags gik det galt to gange samme aften.

I et af tilfældene kørte en ældre mand i en rød kabinescooter i busgraven og måtte få hjælp til at komme op.

Det fortæller Morten Lisberg, der bor lige ved den og desuden er administrator for Facebookgruppen Busgraven på Kastetvej, hvor han og andre løbende dokumenterer de mange uheldige situationer, når vildfarne køretøjer ryger i busgraven.

Kabinescooteren mindre størrelse gjorde, at den røg helt ned i busgraven, hvor den tippede over.

“Det var en ældre mand, der ikke i stand til selv at komme ud.

Han råbte om hjælp, og heldigvis stormede folk til for at hjælpe ham ud,” fortæller Morten, der selv var på vej for at hjælpe, inden han så, at adskillige personer allerede var kommet den ældre herre til undsætning.

Efterfølgende kom en ambulance til stedet og kørte den tilskadekomne mand væk, der dog ikke virkede til at være kommet alvorligt til skade.

Men det kunne være gået meget værre for den ældre mand, vurderer Morten, der på den korte tid har oplevet en lang række uheld.

Han udtaler samtidig, at dette er den værste hændelse indtil videre.

Personbil fortsatte med to punkterede dæk

For at det ikke skal være løgn, så var kabinescooteren ikke den eneste uheldige hændelse ved busgraven fredag.

Tidligere på aftenen oplevede Morten et andet højt brag, der efterhånden er lige så normalt, som når For Eviiiigt brager ud af højtalerne, når Danmark vinder guld til diverse håndboldslutrunder.

Ved nøjere eftersyn kunne Morten erfare, at det denne gang var en sort Renault stationcar, der var havnet i graven.

På trods af flere punkterede dæk valgte føreren af bilen dog at fortsætte ufortrødent på fælgene.

Del artikel

Andre læser også