Behovet har ændret sig: Derfor skal kirkegårde i Aalborg skifte udseende
Kirkegårde landet over forandres, og de tre kommunale kirkegårde i Aalborg – Almen Kirkegård, Søndre Kirkegård og Østre Kirkegård – er ingen undtagelse.
Baggrunden er, at flere ønsker at blive kremeret, og når kremeringsprocenten stiger, bliver der mere luft på kirkegårdene, for der er behov for færre af de store gravsteder.
Det skriver By og Land i Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
I 2024 var der på de tre kommunale kirkegårde 117 kistebegravelser og 647 urnenedsættelser.
“Over hele landet begynder kirkegårdene store som små at ændre karakter, når de store gravsteder udløber og ikke bliver fornyet. Vi skal til at ændre den måde, som vi driver kirkegårde på og tænke over, hvad borgerne vil fremadrettet,” siger Jerrik Park Bisgaard fra Aalborg Kommunes Kirkegårde, der hører under By og Land.
Langsigtet strategi
I Aalborg har man med rettidig omhu taget bestik af udviklingen.
“Når man arbejder med begravelse på kirkegårde, så er det en langsigtet strategi, fordi fredningstiden på et gravsted er 20 år og et urnegravsted 10 år. Vi har allerede for 16-17 år siden kigget på, hvad det er, vi vil, og hvad det er, vi tror, der kommer.
Vi har lukket områder, så her kan man ikke blive begravet. Så går der 20-25 år, og så har vi på lang sigt et område, som er helt frit. Og når den tid kommer, kan man vurdere, hvad man vil gøre her,” siger Jerrik Park Bisgaard.
Nye muligheder
Der skal tænkes i andre baner, men det giver også nye muligheder for mere natur og flere grønne områder på kirkegårdene.
“Det betyder, at alle kirkegårde i landet begynder at se åbne ud. Der er store friarealer med græs, og det begynder at have et lidt parkagtigt udseende,” siger Jerrik Bisgaard.
Læs også: Vild mulighed: På jagt efter nordjyske skuespillere til DR-satsning Nogle af tankerne, der bl.a. diskuteres i foreningen Dansk Kirkegårdskultur, som Jerrik Park Bisgaard er med i, går på, at man vil nedbryde grænsen mellem det, der er på kirkegårdene og livet udenfor, så kirkegårdene begynder at blive en integreret del af et større grønt område, så man inviterer folk ind.
Der er dog tale om overordnede betragtninger generelt for kirkegårde i Danmark, og på de tre kommunale kirkegårde i Aalborg er der ikke sat tiltag i gang.
Plads til fordybelse
Jerrik Park Bisgaard peger også på, at der i udviklingsplanen for Almen Kirkegård står, at det skal være et sted, hvor der er plads til fordybelse, men samtidig skal det også være en aktiv del af den centrale del af byen.
“Det vi ser er, at Almen Kirkegård allerede morgen og aften er en hovedfærdselsåre for cykler og gående. Katedralskolen har løbeture, dagplejemødre går tur, arkitektstuderende tegner, og nogen er begyndt at tage sol på kirkegården,” siger Jerrik Park Bisgaard.
Det er ikke kun en voksende kremeringsprocent, der spiller ind på kirkegårdenes ændrede udtryk. Vores flyttemønstre er også en af flere årsager.
“Vi er også blevet et mobilt samfund, så du dør sjældent der, hvor du er født. Man kan være født i Aalborg men har arbejdet hele sit liv i København eller Aarhus,” slutter Jerrik Park Bisgaard.