Derfor skal du sammenligne, inden du låner penge

Skrevet af: Redaktionen

Går du og leger med tanken om at optage et online lån? Så er du langt fra den eneste.

I dag har du rigtig mange mennesker nemlig opdaget, at man hurtigt og nemt kan låne større og mindre beløb på nettet.

Der findes mange forskellige typer lån, og du behøver altså ikke længere at gå igennem banken, for at låne penge. Når du låner penge online, springer du den lange proces over, som der normalt er forbundet med at låne penge i banken.

Ved online lån er du sikker på, at pengene står på din konto meget få dage efter, at du har ansøgt om lånet – såfremt du bliver godkendt.

Når du skal i gang med at finde det lån som passer bedst til dig, så får du her et godt råd: Sammenlign altid de forskellige muligheder.

På den måde får du et meget klart overblik, så du sikrer dig, at du ansøger om lige præcis det lån der lever op til dine forventninger og behov.

Det er ikke nogen hemmelighed, at det koster penge for dig at låne penge.

Det gælder uanset, om du skal låne pengene hos din bank eller hos en online låneudbyder. Begge skal nemlig tjene penge på dit lån, og det er også en god grund til, at du altid skal sørge for at sammenligne, inden du låner penge.

Det kan altså godt betale sig at undersøge de forskellige muligheder til bunds, så du ikke kommer til at bruge alt for mange penge på tilbagebetaling af lånet.

Førhen var det sværere at finde frem til de billigste lån, men i dag kan du få hjælp af forskellige online låneberegnere, som altså gør hele sammenligningsarbejdet for dig.

Låneberegnerne fungerer ved, at du taster det beløb ind, som du ønsker at låne sammen med din alder, hvorefter du får en lister over de låneudbydere der passer bedst til dig.

Ved at bruge sådan en låneberegner, kommer du altså til at spare tid, og du slipper for selv at finde de bedste tilbud.

Tips og tricks

  • Hvis du er uopmærksom på, kan du hurtigt komme til at betale flere penge, end hvad du først havde regnet med
  • Det kan have store økonomiske konsekvenser for dig, hvis du ikke vælger det lån der passer bedst til dig
  • Det er vigtigt, at du læser hele lånekontrakten grundigt igennem
  • Du må altid indhente alle de tilbud fra forskellige låneudbydere, uden at du kommer til at binde dig
  • Du binder dig først til et lån, når du har underskrevet en kontrakt

Du kan nok se, at der er meget du skal tænke på, når du skal optage et lån. Det er bare vigtigt, at du læser udbyderens regler og vilkår godt igennem – så bør du være på den sikre side.

Mange grunde til at låne penge

Der kan være mange grunde til, at du har brug for at låne penge. Det kan være, at der er kommet uforudsete udgifter til reparation af bilen, måske skal haven renoveres eller du skal have nyt badeværelse.

Det kan også være, at du står midt i en skilsmisse, hvor økonomi spiller en stor rolle.

Man ser nemlig ofte, at der i forbindelse med skilsmisser kan opstå behov for at låne penge. I mange tilfælde er der mange udgifter forbundet med at blive skilt, og det kan tage lang tid før, at man har fået bygget en stabil økonomi op igen.

For at gøre noget ved dette, har du mulighed for at ansøge om et lån. Hvis du ønsker at låne penge i forbindelse med en skilsmisse, så kan du blive meget klogere her.

Aalborg-advokater får pris: Haugaard|Braad kåres som Succesvirksomhed 2020

Skrevet af: Michael Qureshi

Den eftertragtede erhvervspris ”Succesvirksomhed 2020” vækker store smil hos det Aalborgensiske advokatpartnerselskab, Haugaard|Braad.

Stoltheden over at blive kåret som en af de virksomheder i Danmark, der kontinuerligt bidrager til vækst og velstand i lokalområderne, men også til dansk økonomi som helhed, er ikke til at tage fejl af.

Det skriver Haugaard|Braad i en pressemeddelelse.

Erhvervsprisen ”Succesvirksomhed” tildeles af BDO og Spar Nord, som med prisen anerkender de mindre og mellemstore virksomheder i dansk erhvervsliv, der gang på gang leverer resultater, som bidrager positivt til den danske økonomi.

Det er en stor ære at modtage prisen, hvilket advokat og partner, Rasmus Haugaard, ikke lægger skjul på:

At blive valgt af Spar Nord Bank og BDO som Årets Succesvirksomhed opfatter jeg som den bedste cadeau, vi kan opnå.

Hårdt arbejde, vedholdenhed og fokus – fra begyndelsen for 15 år siden til nu – er årsagen, og jeg er glad og stolt over anerkendelsen,” forklarer Rasmus Haugaard.

Skal opfylde en lang kriterier

For at blive kåret som Succesvirksomhed skal man opfylde en række kriterier, som blandt andet indebærer en positiv udvikling i resultat før skat, egenkapital og soliditet.

Kriterierne skal være opfyldt gennem en årrække og er derfor ikke en pris, som virksomheder kommer sovende til. Haugaard tilføjer:

Da vi startede virksomheden tilbage i 2009, var vi kun to. Nu er vi 30, og det er af og til ikke til at forstå. Men med sådan en pris bliver vi mindet om, hvor langt vi er kommet, og hvor meget vi har nået gennem årene.

Men æren tilfalder alle medarbejdere. Det kræver nemlig et uovertruffent bagland af medarbejdere og kollegaer, som er vanvittigt dygtige til det, de laver – og det har vi.”

Prisen har fået en særlig plads i receptionen ved indgangen til Haugaard|Braad Advokatpartnerselskab, som en påmindelse om det solide arbejde, der ligger til grund for den eftertragtede anerkendelse fra BDO og Spar Nord.

En Succesvirksomhed skal som minimum kunne præsentere

  • Vækst i virksomhedens resultat før skal de seneste fem år
  • Soliditetsgrad over 15% i det seneste regnskabsår
  • Vækst i soliditeten målt over de seneste fem år
  • Evnen til at skabe resultater med det givne kapitalgrundlag

Melder nyt ud: Mette Frederiksen indkalder til pressemøde i dag

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto Statsministeriet
Arkivfoto Statsministeriet

Statsminister Mette Frederiksen holder pressemøde om coronasituationen i Danmark i dag klokken 14.00.

Det oplyser Statsministeriet på Twitter.

Det er foreløbig ikke oplyst, hvad mødet kommer til at handle om, ud over at det er om ‘covid-19 i Danmark’.

Fra onsdag til torsdag blev der konstateret 453 nye corona-smittede hvilket var ny smitterekord i Danmark, viser tal fra seruminstitut.

Den hidtidige smitterekord blev sat 8. april, hvor der blev konstateret 408 nye smittetilfælde.

Med til den nye smitterekord hører, at der i dag bliver testet langt flere for coronavirus, end der gjorde i foråret. Derfor er der givetvis også konstateret flere nye smittede.

Men der er ingen tvivl om, at der er bekymring hos myndighederne over stigende smittetal, og i København har man allerede set nye tiltag indført.

I går var første gang, at gæster og personale skulle bære mundbind på restauranter, caféer, barer og øvrige serveringssteder.

Opdateres

Helt særligt: Jagerfly laver flyshow over Aalborg to gange i dag

Skrevet af: Michael Qureshi

Fredag bliver der chance for at opleve noget helt særligt, hvis man er vild med jagerfly.

To gange i dag skal et jagerfly nemlig træne helt specielle øvelser ud fra Flyvestation Aalborg. Det skriver TV2 Nord.

Normalt træner jagerpiloter særlige manøvrer ved de forskellige Air Shows, men grundet Covid-19 har stort set alle været aflyst.

For to uger siden fløj to jagerfly over Nørresundby og Aalborg i forbindelse med flagdag
Foto: Flyvevåbnet

Bedste steder at se det

Derfor træner man det i stedet klokken 12.15 og 13.45 ifølge TV2 Nord.

Morten Valentin Jensen fra Flyvestation Aalborg fortæller til tv-stationen, at hvis man få det bedste syn af flyets “show”, så bør man placere sig ved Lindholm Høje, parkeringspladsen ved Aalborg Lufthavn eller ved Vestre Fjordpark.