Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Aalborg-mægler melder ud: Derfor skal du købe bolig i 2023

Af Emil Kjær Jørgensen

Danmark var næsten på den anden ende, da Vurderingsstyrelsen åbnede for, at danske boligejere kunne få adgang til de nye ejendomsvurderinger af deres boliger.

Der træder nemlig nye boligskatteregler i kraft fra 2024, og det har skabt en del usikkerhed på boligmarkedet.

Men der er ingen grund til panik i Aalborg. Tværtimod.

Sådan lyder budskabet fra byens mest erfarne ejendomsmæglerkæde, Thorkild Kristensen.

“Vi er overordnet meget tilfredse med det nye system.

Vi har været inde og gennemgå alle de ejendomme, vi har til salg lige nu, og i ni ud af 10 tilfælde har beregningerne ramt rigtigt.

Hvis beregningerne har ramt helt skævt, har man mulighed for at klage over det allerede nu,” forklarer indehaver Frank Andersen.

Nyttige links:

Link til din nye vurdering af din ejendom: LINK.

LInk til din forventede skattebetaling for 2024: LINK

Link til ændringer, hvis dine vurderinger er helt skæve: LINK

Overvejer du at købe bolig – så slå til nu

Går du i købstanker, så er der ekstra god grund til at slå til nu.

Hvis man køber og overtager en bolig i 2023, så sikrer Skats nye regler, at den nye ejer kan få samme skatterabat som sælger.

“Ved gennemgangen af de ejendomme, vi har til salg, kan vi se, at for den største del af disse vil skatten være lavere i 2024 end i 2023.

For de sidste ejendomme er skatten overvejende blot marginalt højere – og hvis du køber ejendommen i 2023, slipper du for disse stigninger,” forklarer Frank.

Og hvorfor gør man så det?

Hvis du overtager din bolig inden 1. januar 2024, så fortsætter du på de “gamle” satser fra 2023.

Hvis de nye skattebetalinger er højere i 2024, så får du en rabat svarende til stigningen – en rabat som man ikke skal betale ved et evt. senere salg.

Er din nye skattebetaling lavere fra 2024 (som den vil være for 4 ud af 5 ejendomme), så er det disse lavere beløb, du skal betale.

Kort sagt vil et køb af en bolig i Aalborg Kommune i 2023 altså være win-win.

Aalborg bliver blandt de billigste kommuner i Danmark

Mange boligejere i Aalborg Kommune har kunnet konstatere, at både deres grundværdi og ejendomsværdi er steget betragteligt i de nye vurderinger.

Derfor kan man som køber måske foranlediges til at tro, at man kommer til at sidde rigtig dyrt i en ejendom i kommunen fremover.

Men det er langt fra sandheden.

Aalborg Kommune har nemlig sænket promillen for ejendomsskat fra 26,95 til bare 7,4 promille i 2024. Fremover betaler man altså kun cirka en fjerdedel af de tidligere skattesatser.

Dermed er Aalborg Kommune blandt de billigste kommuner i landet. Se et oversigtskort over kommunerne her.

Men det er ikke alt.

For de nye vurderinger, der træder i kraft 1. januar 2024, fastsættes fremover ud fra solgte ejendomme og den generelle udvikling i markedet. Når disse værdier er beregnet, trækker man yderligere 20 % fra disse, før skatten beregnes.

“Man kan tåle op til en femdobling af grundens værdi i Aalborg Kommune uden, at det koster ekstra,” forklarer Frank.

Forvirret?

Så tag et kig på de her eksempler, der forklarer det helt simpelt:

Grundværdi-eksempel*

2023:

Skattemæssig vurdering af grund: 1.000.000 kr.

Ejendomsskat (26,95 promille): 26.950 kr.

2024:

Skattemæssig vurdering af grund: 4.000.000 kr. (skal fratrækkes 20 %)

Ejendomsskat (7,4 promille): 23.680 kr.

Selvom grunden er vurderet til at være fire gange så meget værd i 2024, ender man alligevel med en lavere beskatning fremover.

*Eksemplet er simplificeret, der kan være overgangsordninger, der i marginal grad påvirker eksemplerne.

Ejerbolig-eksempel*

2023:

Skattemæssig vurdering af hele ejendommen i 2023: 2.100.000 kr.

Ejendomsværdiskat (0,92 procent): 19.320 kr.

2024:

Skattemæssig vurdering af hele ejendommen i 2024: 4.200.000 kr. (skal fratrækkes 20 %)

Ejendomsværdiskat (0,51 procent): 17.136 kr.

Selvom ejerboligen er vurderet til at være dobbelt så meget værd i 2024, ender man alligevel med en lavere beskatning fremover.

*Eksemplet er simplificeret, der kan være overgangsordninger, der i marginal grad påvirker eksemplerne.

Du kan kontakt Thorkild Kristensen her.

Del artikel

Andre læser også