Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nye billetter på vej: Derfor er REGAN Vest populært som aldrig før

Koldkrigsmuseet-REGAN-Vest-press-photo2_credit-Lars-Horn-and-Nordjyske-Museer-Indgangstunnel-scaled
Den ikoniske indgangstunnel er ca. 300 meter lang, og mange besøgende bliver nærmest stum af forbløffelse første gang, de ser den // Foto: © Lars Horn / Baghuset.

Koldkrigsmuseet REGAN Vest formår gang på gang at melde udsolgt, når nye billetter til bunkeren bliver tilgængelige.

Ved forrige billetsalg i december solgte Koldkrigsmuseet REGAN Vest mere end 9000 billetter på under et halvt døgn.

Det var rekord – på trods af, at museet i både 2023 og 2024 solgte 99 procent af samtlige billetter. Om få dage frigives billetterne til sommerferieperioden, og intet tyder på dalende interesse.

Et højaktuelt emne

Interessen for at besøge den hemmelige regeringsbunker REGAN Vest i Rold Skov har været støt stigende siden den åbnede for offentligheden i februar 2023, og mere end 135.000 har besøgt museet og været på rundvisning i bunkeranlægget.

”Vi får mange henvendelser fra folk, der gerne vil se bunkeren, og det er umuligt at finde billetter til alle – selvom vi har rundvisninger fra morgen til aften hver eneste dag. Det kan måske være svært at forstå, at et museum kan være tæt på udsolgt, men den er god nok,” fortæller direktør Lars Christian Nørbach fra Nordjyske Museer, som REGAN Vest er en del af, i en pressemeddelelse.

Forklaringen på museets enorme popularitet kan skyldes flere ting, men museumsdirektøren peger på den aktuelle verdenspolitiske situation som en væsentlig årsag.

”Selvom Koldkrigsmuseet REGAN Vest omhandler den kolde krig og ikke en varm krig, som vi har i Europa i dag, så er det absolut et aktuelt museum både til og om tiden. I REGAN Vest giver vi vores publikum viden og oplevelser om blandt andet de verdenspolitiske begivenheder, der på alle måder giver forudsætningerne for at forstå konflikterne i vores samtid,” siger Lars Christian Nørbach.

Autenticiteten betyder alt

Et spørgsmål som museet ofte får er, hvorfor man ikke bare kan lukke porten op og sluse alle ind og lade dem gå rundt alene.

“Vores hovedfokus er at bevare autenticiteten,” forklarer Lars Christian Nørbach.

”Det er et stykke helt unik danmarkshistorie og for at give museumsgæsterne den allerbedste oplevelse, har vi valgt at have dem med på forholdsvise intime rundvisninger med maksimalt ti personer. Samtidig har vi fravalgt at skærme bunkerens rum af med en masse plexiglas. På den måde sikrer vi, at publikum kan komme helt ind i de mange rum og sammen med vores dygtige guider nærmest træde ind i historien,” siger han.

Derudover er der en række sikkerhedskrav fra myndighederne, der gør, at det ikke kan lade sig gøre. Blandt andet er der en begrænsning på antallet af personer, der må opholde sig i bunkeranlægget. Den grænse er på 65 personer, da man skal kunne evakuere bunkeren forholdsvis hurtigt, hvis der opstår en nødsituation.

Har du stadig dit besøg i bunkeren til gode, så skal du være klar til at købe billet inden længe.

Torsdag 6. marts frigives billetterne til sommerferien – nærmere bestemt til perioden 30. juni til 14. september 2025. For personer med gavekort åbnes billetsalget allerede 4. marts.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.