Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Her er hemmeligheden: Derfor er Meny Skalborg byens bedste supermarked

Af Christopher Høeg Lundberg
Købmand Anders Mogensen. 
Foto: Bjarne Hyldgaard
Købmand Anders Mogensen. Foto: Bjarne Hyldgaard

På toppen af Skalborg Bakke ligger byens bedste supermarked.

Det er ikke bare noget, vi siger. Nej, det har MigogAalborgs læsere besluttet at kåre Meny Skalborg til ved Aalborg Awards tidligere på året.

Nu har Meny Skalborg igen muligheden for at vinde en pris, da de er nominerede til Danmarks Bedste i samme kategori. Men hvor er det egentlig, at netop Meny Skalborg skiller sig ud? Og hvem er manden bag, der styrer tropperne?

Vi har taget en snak med købmand Anders Mogensen.

Mange års erfaring

Meny Skalborg kan bryste sig af at være Danmarks største Meny-butik.

Det er tydeligt, når man tager et kig på butikkens store udvalg – her kan du nemlig finde alt fra slagter, delikatesse, ost, pølsemageri, fiskebutik, vinafdeling, blomsterbutik og MEGET mere.

Men det, Anders Mogensen er mest stolt af, er butikkens 120 medarbejdere, der hver dag står klar til at hjælpe byens kunder med deres dagligvareindkøb. Måske er det købmandens egen lyst til at drive så god en butik som muligt, der smitter af.

“Vi gør os umage hver dag, det er sådan lidt et mantra, vi har,” siger han.

“Alt, vi laver, skal være pænt, kundevenligt og indbydende, så vi kan drive en god forretning til glæde for både kunder og os selv.”

Anders Mogensen har drevet Meny i Skalborg i et årti, men han har tidligere været direktør i Dreisler Storkøb og i SuperBest-kæden i mange år.

Ifølge købmanden selv er det netop årene som direktør, der har gjort ham til den købmand, han er i dag.

“Jeg har set ufatteligt mange ting, både i forhold til hvad der virker og hvad, der ikke gør. Så det er klart, at de mange års erfaring har lært mig, hvordan en dagligvarebutik som vores bedst fungerer,” lyder forklaringen.

Bredt og dybt sortiment

Men hvorfor har folk lyst til at komme tilbage til Anders Mogens og co. på Skalborg Bakke?

Udover at have et både dybt og bredt sortiment, så forsøger de i Danmarks største Meny også at være først, når det gælder nye trends og udviklinger.

“Folk vil gerne have kvalitet. Udover et stort udvalg af varer, så har vi en slagterafdeling, der er second to none her i byen. Vi har et stort pølsemageri, hvor vi selv producerer alt, hvad hjertet begærer. Vi har en af landets største fiskeafdelinger med fersk fisk og skaldyr, hvor faglærte fiskefolk står klar til hjælp og vejledning.

Og så laver vi også rigtigt meget mad ud af huset, som kan bestilles på hjemmesiden eller over en sludder i butikken. Så der er masser af grunde til at kigge forbi,” fortæller købmanden.

Hvad betyder det egentlig at have et dybt og bredt sortiment?

Jo, det skal købmand Anders nok forklare.

“Lad os tage en vare som ketchup for eksempel – jeg tror, vi har 16 eller 18 forskellige slags fra den helt billige til verdens dyreste og bedste. Det samme gør sig gældende med stort set alle andre varer på hylderne. Vi har for eksempel over 100 forskellige slags mel. Alt det er det brede sortiment.

Fortsætter vi med at kigge på mel, så står du måske en dag og mangler pizzamel, hvor vi naturligvis også har en række forskellige slags af det – det er det dybe sortiment,” forklarer han.

Ifølge ham giver det god mening at have så vildt mange varer på hylderne. De bestræber sig nemlig på at være de bedste inden for deres felt og på at kunne give kunderne præcis det, de efterspørger – også de varer, de ikke skal bruge så ofte.

Aalborgs bedste af flere grunde

Spørger man købmanden selv, hvorfor netop de er blevet kåret til byens bedste supermarked, så er han ikke i tvivl om hvorfor.

“Udover vores mange gode tilbud så går vi utroligt langt for at levere efter kundens ønsker. Vi plejer at sige, at vi har ALT! – pånær udsolgt,” griner Anders Mogensen og slutter:

“Og så har vi selvfølgelig et enestående, kompetent og stærkt personale, der leverer hver gang – faglighed og kompetence er to ting, vi vægter enormt højt.

Du kan se mere til de mange muligheder hos Meny Skalborg på linket her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien