Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Der bliver ingen tiltale: Politiet dropper efterforskning af AaB-profil

Af Michael Qureshi

Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi har 3. juli 2020 truffet afgørelse om at standse efterforskningen i sagen om mulig matchfixing relateret til fodboldklubben AaB.

Det skriver Nordjyllands Politi fredag i en pressemeddelelse.

Efterforskningen omhandlede en anmeldelse af såkaldt matchfixing i forbindelse med en superligakamp mellem AaB og OB d. 18. oktober 2019, dvs. en mulig overtrædelse af straffelovens § 279 om bedrageri.

Anmeldelsen vedrørte, at flere online spiludbydere havde konstateret et usædvanligt spilmønster i forbindelse med spil på, at AaB’s forsvarsspiller Jores Okore skulle modtage advarsel i kampen. Jores Okore modtog gult kort i kampens 92. minut.

Beslutningen om at standse efterforskningen i sagen skyldes, at politiets vurdering er, at yderligere efterforskningsskridt ikke vil føre til, at der kan rejses sigtelse mod nogen personer i sagen.

Som det har været omtalt i flere medier, har Jores Okore været afhørt til sagen. Han har ikke været sigtet.

Ingen beviser

Specialanklager ved Nordjyllands Politi David Schmidt Hvelplund oplyser, at politiet ikke i forbindelse med efterforskningen, herunder afhøring af vidner og gennemgang af økonomiske transaktioner, har fundet beviser for, at Jores Okore eller andre skulle være skyldig i noget strafbart.

“Og vi skal for at kunne opnå dom i en straffesag uden for enhver rimelig tvivl føre bevis for tiltalens rigtighed.

Det er min opfattelse, at en fortsættelse af efterforskningen ikke vil kunne føre til, at vi kan sigte og tiltale nogen.

Yderligere efterforskning vil med andre ord ikke kunne tilvejebringe et afgørende bevis i sagen. Derfor standser vi nu efterforskningen,” udtaler David Schmidt Hvelplund.”

Nordjyllands Politi har ingen yderligere kommentarer til sagen.

Anmelderen i sagen, Anti Doping Danmark, har mulighed for at klage over politiets afgørelse.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.