Fra Grønland til Aalborg: Denne dag ankommer Julemanden til byen

Vi er på vej til dig, Julemand!
… men faktisk kan du helt spare besværet med den lange, kolde tur til Grønland.
Aalborg City har nemlig offentliggjort, at hele byens Julemand allerede har lagt rejsen til Honnørkajen ind i sin travle julekalender.
Lørdag 16. november kl. 10.00 ankommer Julemanden til Aalborg.
Han ankommer med skib ved Honnørkajen med musik fra Aalborg Garden.
“Her byder Borgmester Lasse Frimand Jensen Julemanden velkommen til Aalborg, hvor de efterfølgende kører op igennem byen til julemarkedet på Gammeltorv,” skriver Aalborg City.

Juletræet tændes ved Nytorv senere samme dag klokken 15.30. Allerede fra kl. 15.00 vil der være musik på Gabels Torv.
Julemarkedet på Gammeltorv åbner dagen før, fredag d. 15. november, hvor julebelysningen også tændes. Læs mere om det her:
Læs også: Det’ sørme, det’ sandt, oktober: Årets julebelysning er kommet op i midtbyen