Endelig: Denne dag åbner lavpriskæden Big Dollar i Aalborg

Snart indtager en populær lavpriskæde Aalborg.
En stor svensk kæde med samme koncept som Flying Tiger og Normal har nemlig længe drømt om at indtage det danske marked.
Her i Nordjylland er Dollar Store allerede åbnet i Brønderslev under navnet Big Dollar – grundet navnerettigheder.
Big Dollar åbner i City Syd på adressen Tyren 4.
Og nu kan de endelig løfte sløret for, hvornår åbningsdagen falder.
Læs også: Kæmpe handel: Her er prisen på Kennedy Arkaden Åbner denne måned
Big Dollar åbner allerede den 30. april kl. 9. Det skriver kæden i et opslag på LinkedIn.
“Big Dollar er Aalborgs nye destination for lave priser hver dag. I vores butikker kan man finde en bred vifte af produkter indenfor nonfood.
Lige fra tøj, dekoration til hjemmet, legetøj, party, dyr og sæsonvarer såsom jul, påske, halloween og have. Du kan også være heldig at finde uventede skatte, du ikke vidste du manglede,” skriver Peter Drustrup, der bliver butikschef i Big Dollar, Aalborg.

Dollar Store er Sveriges hurtigst voksende discountkæde, og nu vil de altså satse massivt på det danske marked.
Deres sortiment består af ting til boligen, køkkenet og haven, men også legetøj og julepynt – alt sammen til billige penge.
Det er derfor ikke uforståeligt, at de satser på Nordjylland – da det jo er alment kendt, at vi elsker en god handel.