Den vildeste naturoplevelse: Tag på fjordcruise til Preikestolen
Lækker mad og drikke, skøn liveunderholdning, behagelig overnatning – og en naturoplevelse i verdensklasse.
Lyder det som opskriften på den perfekte miniferie, så læs videre, for i år kan du komme med Fjord Line på et helt særligt ’Lysefjordencruise’.
Du har nok set billederne af den verdensberømte klippeformation Preikestolen nær Stavanger i Vestnorge – om ikke andet så i filmen Mission Impossible – Fallout, hvor den dannede rammen for en af filmens berømte actionscener.
Nu har du chancen for at opleve den populære turistattraktion på en helt ny måde – nemlig på et fjordcruise på den spektakulære Lysefjord, hvor du kommer helt tæt på foden af den 604 meter høje klippe.
Og som om det ikke er nok, kan du opleve turen på et minicruise med Fjord Line, så du også kan glæde dig til mange timers forkælelse ombord på en af rederiets store cruisefærger – hvad mere kan man ønske sig?
Du kan finde meget mere information om cruises lige her.
Det kan du glæde dig til at opleve
De særlige Lysefjorden-cruises finder sted på udvalgte tirsdage i løbet af året, og turene har en varighed på halvandet døgn fra du rejser fra Hirtshals tirsdag aften og er retur torsdag morgen kl. 8.00.
Du kan med andre ord – og lidt god vilje – få en fantastisk naturoplevelse med blot en enkelt fridag fra arbejde.
Husk at gemme lidt god appetit til aftensmaden på din afrejsedag – for du kan nemlig vælge mellem masser af lækker mad og drikke ombord.
Fra den store Commander Buffet, der som navnet siger dækker op med en bred vifte af danske og norske retter ad libitum, over a la carte-restauranten Grieg og til nemme og hurtige caféretter.
Og når du har stillet sulten, kan du hygge dig i sportsbaren Pier 42 eller få en drink og en svingom i Seaview Bar & Nightclub, der byder på livemusik hver eneste aften.
Men vi anbefaler, at du husker at gå tidligt til køjs i din kahyt, for færgen ankommer til Stavanger allerede kl. 6.30 næste morgen.
Her går du fra borde og tager bussen ind til Stavanger midtby, hvor du kan udforske byen på egen hånd – og måske nyde en lækker morgenmad i en af byens caféer – inden det er tid til turens højdepunkt: fjordcruiset.
Nyd et 3-timers cruise på Lysefjorden
Når det er tid til afgang op ad formiddagen, stævner den elektriske turbåd ud fra Stavanger centrum og bringer dig næsten lydløst ud på Lysefjorden, der er kendt som en af verdens smukkeste fjorde.
Her kan du læne dig tilbage på dækket eller i bådens hyggelige salon og nyde panoramaudsigten til en sand perlerække af naturoplevelser:
Fra den sagnomspundne Fantahålå-grotte, forbi Hengjanefossen, hvor du kommer så tæt på, at du kan smage på vandfaldets friske fjeldvand, og til turens absolutte højdepunkt: majestætiske Preikestolen, som med sine 604 meter troner højt over Lysefjordens krystalklare vand.
Fjordcruiset tager i alt tre og en halv time, og vel tilbage i Stavanger har du endnu engang tid på egen hånd til at udforske denne spændende by.
Nyd en kop kaffe eller en bid brød på et af byens mange spisesteder, før du går på opdagelse i Stavangers væld af butikker, kunsthåndværkere, gallerier og museer – eller måske den hyggelige historiske bydel Gamle Stavanger.
Færgen går retur mod Hirtshals kl. 20.00, og her kan du endnu engang glæde dig til masser af lækker mad og drikke, liveunderholdning – og måske et godt tilbud eller to i de store Tax-Free- og Fashion-butikker ombord – inden du går til køjs i din kahyt (som naturligvis er den samme som på udturen, så du ikke behøver døje med at slæbe din bagage med i land).
Efter en god nats søvn under færgens vej over Skagerrak kan du gå fra borde i Hirtshals kl. 8.00 – og måske nå på arbejde i Aalborg kl. 9.00, fuld af masser af skønne oplevelser at fortælle dine kolleger.
Du kan finde meget mere information om cruises lige her