Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den vildeste fest: Sommerklubben er tilbage i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

Med det sommervejr vi har i Aalborg og Danmark i disse dage, er der slet ingen grund til at rejse til hverken Miami eller Ibiza for at få den vildeste sommerfest.

Rekom Group, som er blevet en af de allerstørste spillere på det nordiske natklub- og barmarked, er nemlig klar med konceptet Sommerklubben, som allerede har haft stor succes i Aalborg og resten af landet.

”Med Sommerklubben har vi vist, at vi kan skabe en fest, ligegyldigt hvilket lokale vi er i. Konceptet har kørt på skift i Aalborg, Århus, Odense og København og hver gang er det bare gået amok,” fortæller Anders Germansen, daglig leder og en af initiativtagerne til konceptet.

Den vildeste fest: Sommerklubben er tilbage i Aalborg

Kæmpe sommerfest på Viggos

Sidste år blev Sommerklubben afholdt på det daværende Hr. Nielsen, hvor der var fuldt hus hver aften. Dette satser de også på bliver tilfældet denne sommer, hvor det er Viggos Værtshus, der lægger lokale til.

Sommerklubben fester hver tirsdag, fredag og lørdag hele sommeren.

Holdet bag Sommerklubben er ikke meget for at afsløre, hvad der præcist kommer til at ske. De lover dog én ting: Det kommer til at stikke helt af.

”Man ved ikke, hvad der kan ske. Der kan komme 100 badedyr flyvende,  eller måske kommer der en saxofonist, der fyrer den max af.

Det er et pop up-koncept, så det er på dagen, at vi afslører alle de vilde ting – så folk skal blot holde øje med min personlige Instagram eller vores Facebook, hvis de ikke blot vil overraskes,” fortæller Fredrik Øie, som er en af idemændene bag.

Uanset hvad dagens fest byder på, så er det sikkert, at det bliver et besøg værd.

”Sommerklubben er et sted, hvor vi giver lidt mere frie tøjler, og hvor folk kan mærke de helt rette summervibes.

Det ender ofte i at være en abefest, hvor folk bare giver den fuld gas og glemmer alt om studier, forpligtelser osv.” forklarer de begejstrede initiativtagere, nærmest i munden på hinanden i ren begejstring og fortsætter:

”Den skal bare have én over nakken. Flaskerne kommer ind på kryds og tværs og det bliver et crazy mix af den fedeste musik, masser af glade mennesker og ikke mindst masser af konfetti!”

Den vildeste fest: Sommerklubben er tilbage i Aalborg

Plejer at skabe lange køer

Det er helt tydeligt, at drengene brænder for det de laver, og holdet bag Sommerklubben er bestemt heller ikke nye i faget.

De har stor erfaring med drift af både store og små diskoteker og har lavet pop-up events, der har skabt lange køer – både i Jomfru Ane Gade og resten af Danmark.

Sommerklubben kommer til at ligne sig selv, som man kender det fra successen sidste år på Hr. Nielsen og i år på Hornsleth bar – det er kun lokalerne, der ændrer sig.

”Vi tror, at Viggos Værtshus er det helt rette sted til Sommerklubben. Lokalerne lægger nemlig op til, at der kan være forskellige fester i de mange områder.

Man kan spille en vild bordtennis-turnering i den ene ende, sætte sig ned med den udvalgte pige i den anden, og så ellers bare smadre igennem på dansegulvet helt inde bagved.”

Den vildeste fest: Sommerklubben er tilbage i Aalborg

Udover den vildeste sommerfest, lover de også, at der kommer til at være vilde tilbud på alt lige fra store flasker, øl og shots. Især rosé er i fokus, men der vil også komme nye og spændende ting på menuen.

Og hvad med indgangsbilletten?

”Det eneste du skal give i døren er en krammer – måske et smil og et kindkys. Det koster ingenting at komme ind, men folk skal nok komme i god tid, for der plejer at være kø.”

Du kan følge med på Fredrik Øies Instagram, eller på Sommerklubbens Facebook, hvor de løbende opdaterer med festlige tiltag.

Del artikel

Andre læser også