Den vildeste afterski-stemning: MATHstore er klar med årets julebutik


Og det skete i de dage …
… at Mads Thorhauge, manden bag den succesfulde herretøjsbutik MATHstore i Støvring, havde en drøm om at skabe den vildeste julebutik.
Men hvor andre bare drømmer videre, så fører Mads dem ud i livet – år efter år.
I 2018 havde Mads en 1:1 isbjørn udstillet i butikken, i 2019 var butikken blevet indtaget af en kæmpemæssig elg, i 2020 et kæmpe Winter Wonderland og sidste år havde Mads og Co. lavet et kæmpe peberkagehus.
Julen handler i høj grad om traditioner, og derfor har Mads endnu engang forvandlet MATHstore til en magisk julebutik, der ville gøre selv Gertrud Sand misundelig.
“Er I med eller ej?”
Årets tema er Afterski, og Mads er igen (IGEN!) gået all in.
“Jeg fik idéen sidste år, da vi lavede peberkagehuset. Jeg synes, det var helt oplagt at omdanne huset til en bjælkehytte i vaskeægte afterski-stil,” fortæller en begejstret Mads.
Når Mads først får en idé, så rykker han hurtigt, og hvad var mere nærliggende end at snakke med folkene bag afterski-drikken over dem alle: Jägermeister.
“Jeg sendte dem MigogAalborg-artiklen fra sidste år med beskeden “Er I med eller ej?”,” siger Mads efterfulgt af et kæmpe grin.


“De var heldigvis ikke et sekund i tvivl, og et par uger efter modtog jeg otte paller med merchandise. Jeg er så taknemmelig for, at de med Hans Just i spidsen har bakket 130 procent op om det her skøre projekt!”
15 kg. kunstig sne, kæmpe rensdyr og ægte afterski-stemning
Intet er overladt til fantasien, når Mads, med vanlig hjælp fra personale, familie, venner og den faste dekoratør i MATHstore, Anne Marie, forvandler butikken.
Bjælkehytten er blevet dekoreret med de helt rigtige brædder, mannequin-dukkerne er udstyret med skitøj, briller og ski, og så er der brugt ufatteligt mange kilo kunstig sne for at ramme den helt rette afterski-stemning. 15 kilo for at være helt præcis.
“Det har virkelig været en kamp at få sneen til at ligge på taget af bjælkehytten, og mit personale har da også bandet mig langt væk et par gange. Men resultatet er heldigvis blevet helt perfekt” siger en stolt Mads.
Detaljerne står i kø for at blive oplevet, når man besøger MATHstore. Jo flere runder man tager i den flotte butik, jo flere opdager man.
Udover masser af afterski-elementer finder du både juletræer i massevis, kælke, istapper hængende fra loftet, udstoppede dyr, gaver og naturligvis julemusik blæsende ud af højtalerne.

Ingen jul hos MATHstore uden de kæmpestore kunstige dyr, der efterhånden er blevet et kendetegn for Mads’ butik.
I år har man fået selskab af to kæmpe rensdyr, der sammen med det gigantiske juletræ skaber den helt rette julestemning.
Man kan kun tage nissehuen af i ren begejstring over det stykke arbejde som Mads og Co. lægger i den flotte julebutik.
Der er brugt utallige timer på at skabe en både hyggelig, autentisk og festlig stemning, der nok skal gå rent ind hos de mange kunder, der besøger Mads og co. i julemånederne.

Det skal være en oplevelse at besøge MATHstore
For selvom MATHstore først og fremmest er en herretøjsbutik, der sælger fede mærker som Les Deux, Boss, Selected, Mads Nørgaard, Parajumpers, Gabba m.fl., så er det på oplevelsen og den gode service, at Mads skiller sig ud gang på gang.


“Detailbranchen er jo inde i en lidt mærkelig tid lige nu, og derfor tror jeg, at det er endnu vigtigere at lave et univers, der fremtvinger glæde og en masse godt humør.
Jeg kan mærke på kunderne, at bliver i godt humør af at besøge julebutikken – og så er det jo, det hele værd,” siger Mads.
Mangler du den helt rette julegave, kalendergave eller adventsgave, så står personalet klar til at hjælpe dig helt frem til jul. Fra den 21. november holder MATHstore åbent alle dage til og med den 23. december.
“Vi har indrettet afterski-hytten, så den indeholder et bredt udvalg af de mest populære gaver som fx. underbukser, caps, strømper og toilettasker,” forklarer Mads.

I resten af butikken finder du alt lige fra den nyeste kollektion fra Les Deux til de ikoniske julesweatre, jakkesæt, lækre sko og jeans i massevis.

Du kan besøge MATHstore på Støvring Bytorv 1, 9530 Støvring.
Du kan også hygge dig med juleindkøbene online, hvor du senest skal bestille 22. december kl. 15.00, hvis pakken skal nå frem inden juleaften.