Den største nogensinde: Nibe Festival sætter vild rekord
I går var ikke kun den dag, hvor festivalspladsen i Nibe åbnede, og gutterne fra Minds of 99 fuldstændig blæste den fyldte sceneplads omkuld med en magtdemonstration af et lys og lydshow.
Det var også den største dag på festivalen nogensinde.
Det fortæller festivalleder, Peter Møller Madsen.
Den største dag i 39 år
“I første omgang troede vi, at det var den største onsdag nogensinde. Men da vi så fik talt det hele oppe, så viste det sig, at der var tale om den største dag i Nibe Festivals historie – målt på omsætning.”
Imens solens bagte og Thor Farlov åbnede Store Scene købte gæsterne mad og drikke i stor stil.
Den endelige omsætning endte på 8.745.000 kroner.
“Det er helt vildt. Det er 7 procent højere end vores budget, og det var i forvejen ret ambitiøst,” fortæller formand Thomas Larsen.
Nibe Festivalen forventer ikke, at det er en stigning, der forsætter, da der vil være knap så mange mennesker på pladsen de næste dage.