Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den sjove aprilsnar: Her er de bedste i Nordjylland

Af Michael Qureshi

Vi elsker og hader dem på samme tid.

På denne dag 1. april kan ingen vide sig sikker på, hvad der er sandt eller falsk. Man bliver bombarderet på de sociale medier med falske historier, og på hjemmefronten og jobbet er der helt sikkert også nogen, der har en sjov aprilsnar.

Vi har kigget lidt på de sjoveste i dagens løb med fokus på det nordjyske. Her er vores bud på de bedste i Nordjylland.

Borgmesteren betaler casino-gæld med skattepenge

Total ananas i egen juice. Men vi synes selv, vi har lavet en ret så gennemført aprilsnar.

Primært fordi så mange prominente navne er med på spøgen.

I hovedrollen er Borgmester Thomas Kastrup-Larsen, der vælger at pantsætte borgmesterkæden og betale af på en casino-gæld med skatteborgernes penge.

Coolshop-stifter Jacob Risgaard er dealeren fra helvede, når han tager penge fra små børn i Kids Poker turnering.

Derudover optræder navne som Aalborg Pirates direktør Thomas Bjuring, AKKC-direktør Nicolaj Holm, selveste Aalborgs ægte julemand, vores yndlings-dværg – Aalborgs vartegn – Sussi & Leo og flere.

Se vores video her og døm selv.

Orkanen fra Fårup Sommerland udlejes til Aalborg

Orkanen er en af de fedeste forlystelser i Fårup Sommerland. Men i forbindelse med Tall Ship Race til sommer, så flyttes Orkanen i et par uger til Aalborg. Her vil den suse under Limfjorden.

Burger Shack uddelte falske p-bøder

De fleste af os kender synet af den gule lap i forruden. Så ved man, at det koster 750 dumme kroner.

Så der var mange i Aalborg, som fik et chok, da de kom ud til deres bil i dag.

Heldigvis var det bare Burger Shack, som var på spil. Og i stedet for en bøde, var det en voucher på en gratis burger.

Den sjove aprilsnar: Her er de bedste i Nordjylland

Den sjove aprilsnar: Her er de bedste i Nordjylland

Luksusbaby vil have flere babyer i Danmark – laver afdeling for sex-legetøj

Aalborg-virksomheden Luksusbaby har fart på og sælger børnetøj til hele landet. Men der skal holdes volumen på de babyer, og derfor introducerer de nu en voksen-afdeling.

“Et godt og inspirerende sexliv kan både medvirke til at overtale manden til endnu en baby,” skriver de i en “pressemeddelelse”.

Derfor har de indgået en samarbejdsaftale med Sinful, der sælger sex-legetøj.

Papegøjehaven serverer – papegøje på buffet

Papegøjehaven fylder 50 år her i 2019. Det skal selvfølgelig fejres på en helt særlig måde. Derfor kunne Papegøjehaven i dag “afsløre”, at de har papegøjer på menuen i deres populære frokost-buffet.

Masker forbydes til Aalborg Karneval

Det er en stor del af Aalborg Karneval, at den rette udklædning spiller. Men fremover må man ikke bære masker eller andet der dækker ansigtet til karneval. Det meddeler Aalborg Karneval i en servicemeddelelse og begrunder det med maskeringsforbud.

Subway får helt særlige is på menuen

Subway-kæden kunne præsentere, at de i Aalborg får en nyhed på menukortet. Deres berømte fyld i deres Subs bliver også til is. Så snart kan du få en Tuna-is, Meatball og Chicken Tikka.

Bogø åbner butik i de varme lande

Bogø-kæden er et velkendt brand i Aalborg-området med deres mange populære specialiteter. Nu er succesen så stor, at de åbner i et land, hvor man godt kan støde på kameler. Mon ikke der styres mod Dubai. I hvert fald er det op til deres følgere på Facebook at gætte svaret.

 

Del artikel