“Hello there”: Den originale Star Wars-trilogi er tilbage i biografen

Har din far eller mor altid ævlet om, hvor vild en biografoplevelse det var, da den originale Star Wars-trilogi udkom tilbage i 70’erne og 80’erne?
Nu har du muligheden for selv at opleve det!
Star Wars-klassikerne “A New Hope”, “The Empire Strikes Back” og “Return Of The Jedi” kan nemlig snart ses i Nordisk Film-biografen i Kennedy Arkaden.
Over tre weekender
Tag med på en intergalaktisk rejse, når Nordisk Film viser den originale trilogi fra 1977, 1980 og 1983.
I Star Wars-kredse har snakken om den rigtige rækkefølge altid betydet ophedede debatter – men her kan der ikke være nogen tvivl.
De seneste år er den ene Star Wars-serie efter den anden blevet spyttet ud på Disney+ – med blandet succes.
Men den originale trilogi er altid en sikker vinder.
Lørdag 9. og søndag 10. november lægger du ud med episode 4 “A New Hope”, mens du de to efterfølgende weekender så snupper episode 5 og 6.
Alle tre film vises i de remasterede 4K versioner fra 2004 og med danske undertekster.
Køb billet for kun 100 kr. pr. film på linket her.
“May the Force be with you”