Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den havde man ikke lige set komme: Nyt job til tidligere AaB-profil

Af Michael Qureshi
Foto: Pacific Football Club
Foto: Pacific Football Club

Aalborg-drengen og den tidligere AaB-profil Michael Silberbauer har landet et job langt væk fra de omgivelser, han tidligere har befundet sig i.

Silberbauer blev nemlig i ugens løb præsenteret toptrimmet i jakkesæt og med charme, selvtillid og lækkert hår som ny cheftræner i den canadiske fodboldklub Pacific Football Club.

I suit og på vej til Canada

Tidligere har man primært været vant til at se Silberbauer i fodboldtøjet, hvor han både nåede at være en profil i AaB, FCK og senere i udlandet. Han nåede også 25 landskampe for Danmark.

Men nu er han i suit og på vej mod et nyt eventyr langt væk fra Schweiz, hvor han senest var assistenttræner i FC Luzern.

Det fortsætter han med frem til starten af 2019, hvor han så flytter familien med til Canada.

“Jeg har suget til mig fra forskellige trænere i mine år som assistent og været glad for min rolle i Luzern.

Men jeg har også kunnet mærke, at jeg har haft en længsel efter at stå på egne ben på et tidspunkt, og denne mulighed var for god at sige nej til. Der er noget eventyr i det, og samtidig føler jeg mig godt forberedt til dette niveau,” siger Michael Silberbauer til eb.dk.

Tidligere holdkammerat er præsident

Det er en tidligere holdkammerat i Young Boys, som har headhuntet Silber til jobbet. Josh Simpson er præsident i den canadiske klub, og han er klar til at satse på Silberbauer på cheftrænerposten.

Det er faktisk et pilotprojekt, som Michael Silberbauer skal være en del af. Det er første gang Canada får sin egen professionelle fodboldliga, og den starter i første omgang op med otte hold.

Del artikel

Andre læser også