Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Det bliver lummert: Den Grå Side vender tilbage til Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Den Grå Side
Foto: Den Grå Side

Det startede som en podcast, men Den Grå Side har siden udviklet sig til at være et af Danmarks mest efterspurgte live-shows.

Nu kan du igen opleve det grænseoverskridende og morsomme show live lige her i Aalborg, når Søren Rasted og co. den 22. april 2022 besøger Royal Stage på Skråen med Den Grå Side – Live podcast on tour.

Her inviteres publikum til en lummer aften i erotikkens tegn, når Søren Rasted og en række af de skarpeste personligheder fra den danske underholdningsbranche, deler ud af de mest bemærkelsesværdige fortællinger fra “Ugens Rapport” bladene, som netop i år har 50 års jubilæum.

Forbered dig til en tåkrummende og hylende sjov aften

I de 50 år “Ugens Rapport” har eksisteret, er der blevet skrevet over 8000 historier i de grå sider. De er selvfølgelig ikke lige sjove alle sammen, så vi har samlet de bedste, frækkeste og mest tåkrummende – både i podcasten og til “Den Grå Side” live.

Publikum kan både forberede sig på nogle historier, der går lige til grænsen – men også nogen, der går helt over den! Af respekt for de medvirkende, er “Den Grå Side” live derfor en eksklusiv oplevelse.

Søren tilføjer:

“Jeg besluttede mig for ikke at sende “Den Grå Side Live” shows ud som podcast – for hvad der sker til “Den Grå Side” live, bliver til “Den Grå Side” live.

Fans af “Den Grå Side” elsker at se showet live – måske fordi hele konceptet er så dumt, plat og lummert, og fordi, det aldrig bliver kedeligt at se, når vi altid tropper op med nye hold af fantastiske oplæsere og ’nye’ historier fra de gamle “Ugens Rapport” blade.”

Det bliver lummert: Den Grå Side vender tilbage til Aalborg
Arkivfoto, Den Grå SIde

En special guest star kigger forbi

Showet er delt op i to akter, hvoraf den første byder på “Den Grå Side” fællessang samt præsentation af de fire medværter, der læser aftenens første historier højt.

Efter pausen, bliver det kun mere festligt, når publikum introduceres for den hemmelige special guest, som oftest er en legendarisk person med særlig tilknytning til aftenenes lokation. “Den Grå Side” live er ganske enkelt det perfekte show og start på verdens bedste aften.

Tidligere gæster til Den Grå Side live-shows tæller blandt andre:

Martin Brygmann, Kim Bildsøe Lassen, L.O.C., Simon Jul, Mick Øgendahl, Allan Olsen, Lars Hjortshøj, Bodil Jørgensen, Mikael Bertelsen, Jacob Haugaard, Tobias Dybvad, Bent Fabricius Bjerre, Brian Lykke, Jonatan Spang, Niels Hausgaard, Anders Breinholt, Signe Lindkvist, Mads Steffensen, Rasmus Bjerg, Peter Mygind og Kurt Thyboe.

Hvad: Den Grå Side LIVE
Hvor: Skråen
Hvornår: 22. april 2022
Pris: 320 kr.

Du kan finde billetinfo lige her.