Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Til salg igen: Grillbar-ejer ramt af fritureallergi

Af Stine Kjølby Christensen

Det er ikke længe siden, at Restaurant “Den Fodkolde” i City Syd fik ny ejer.

Det var den erfarne Martin Lindstrøm Christensen, der overtog og i modsætning til sine kollegaer i branchen, indførte han blandt andet et helt nyt menukort på menukortet – udelukkende af veganske råvarer.

Samtidig kunne du naturligvis stadig få den klassiske hotdog og bøfsandwich, men byens plantespisere blev altså endelig også tilgodeset.

Ramt af uheldig allergi

Men nu er det slut – i hvert fald for denne gang. Det fremgår af en opdatering på Facebook-siden.

“Alt det veganske er friture og derudover er omkring 40 % af min omsætning baseret på olien. Sælger f.eks. mellem 12- 15 kg fritter om dagen.” svarer han nedslået.

Den Fodkolde leder altså efter en ny ejer – og helst én, der ikke har udviklet allergi overfor friture.

Grillbaren er blevet sat til salg i gruppen “Salg og Køb I Nordjylland” til en pris på 160.000 kr., hvilket inkluderer hus, maskiner, varelager, opskrifter og overdragelse.

Martin Lindstrøm Christensen skriver desuden i salgsopslaget, at man kan forvente en daglig omsætning på mellem 5000 og 8000 kr., og at forretningen er køreklar og klar til hurtig overtagelse.

Indtil en ny ejer er fundet, vil grillbaren fortsætte med at være åben som normalt.

Del artikel

Andre læser også