Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Den aflyste finale: Køb en støttebillet og hjælp Aalborg Pirates

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Blueline Media.dk
Foto: Blueline Media.dk

Corona-virussen har store konsekvenser for alle dele af samfundet, og én af konsekvenserne har været, at Metal Ligaen har været nødsaget til at aflyse slutspillet og ikke kåre nogen vinder af denne sæson.

Det var et ekstra hårdt slag for Aalborg Pirates, som førte med hele 18 point ned til nummer 2.

“5 års utroligt hårdt arbejde, fra dengang hvor vi i 2015 blev reddet økonomisk på målstregen, og frem til i dag, hvor vi i denne sæson har stået som som den klub med den mest solide økonomi i dansk ishockey, smuldrer nu væk.

Kun fordi vi ikke kan spille slutspil. Slutspillet er den ubetinget største indtægtsgivende del af sæsonen på billetsiden. Men uden slutspil kan vi ikke sælge billetter og fadøl i Bentax Isarena,” fortæller Aalborg Pirates på deres hjemmeside.

Derfor er de nu klar med et unikt inititativ, som kan redde lidt af sæsonen.

Køb en støttebillet og støt klubben

Det manglende slutspil betyder nemlig, at klubben taber mindst 1.000.000 kroner, og det gør rigtigt ondt på klubbens økonomi.

I 2012 blev den tyske fodboldklub Dynamo Dresden dømt til at skulle spille en kamp uden tilskuere på deres station – men for at hjælpe økonomien i klubben satte man billetterne til salg som “støttebilletter” – inden kampstart kunne man melde udsolgt og alle 32.066 billetter var solgt.

Klubbens trofaste og loyale fans fulgte hjertet og bakkede klubben op i en svær situation.

I Sverige har ishockeyklubben Björklöven lavet et lignende tiltag til en kamp imod MODO, der blev aflyst pga corona-faren. Der købte deres fans 19.665 billetter, selvom kampen ikke skulle spilles.

“Dette har inspireret, og vi håber inderligt at Aalborg og Nordjylland på samme måde vil stå sammen og hjælpe Aalborg Pirates, så vi ikke bliver ramt lige så hårdt, som det desværre tegner til nu.

Køb en eller flere støttebilletter til “DEN AFLYSTE FINALE” og støt klubben i denne utroligt svære situation, så vi til næste sæson kan stille med et lige så stærkt hold, der kan tage det guld vi desværre ikke fik mulighed at vinde i år,” skriver Aalborg Pirates og fortsætter:

“Hvis vi sammen i Aalborg kan sælge 6666 støttebilletter á 150 kr. til “DEN AFLYSTE FINALE” så hjælper du klubben uvurderligt på vej imod at kunne stille med et mindst lige så stærkt hold til næste sæson.

De spillere vi allerede har gentegnet med, håber inderligt at vi kan fortsætte den linje af spillere som vi allerede var gået i gang med at tegne kontrakter med, inden slutspillet blev aflyst. Men det er svært, som situationen har udviklet sig – men du kan være med til at hjælpe!”

Hvis du vælger at købe en støttebillet, får du dit navn trykt på en speciel trøje som Piraterne vil spille med, til den første hjemmekamp i næste sæson.

“Din støtte betyder så meget, at piraterne gerne vil vise deres taknemmelighed, ved at spille en kamp med navnene på alle dem som støtter i en svær situation på deres trøje. Hvis du køber mere end én støttebillet, kommer dit navn selvfølgelig på flere gange,” skriver de.

Du kan købe din støttebillet lige her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien