Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Lav lækker lakrids med Johan Bülow: Salling holder stort lakrids-event

Af Michael Qureshi

I sidste uge var det himlen for chokolade-elskere i Salling i Aalborg.

Og nu kalder stormagasinet på alle lakrids-elskere i byen. I næste uge kan du komme på lakrids-værksted i Salling, og det bliver med ingen ringere end Danmarks lakrids-konge Johan Bülow. Eller i hvert fald selve brandet.

Sender sine bedste lakrids-eksperter

Den populære lakrids-direktør har skabt et helt univers inden for lakridser, og han sender sine bedste lakrids-eksperter for at assistere og lære dig om grundelementerne for at lave lækker lakrids.

Johan Bülow lakrids

Du kan forme dine egne lakridser med Lakrids by Johan Bülow og tilføre lige præcis de smagsarter, du sætter allermest pris på. Om det er stærkt, mildt, chili, chokolade og så videre så kommer du fra Salling med dine helt egne lakridser.

Alle går mætte hjem

Salling lover også, at alle går mætte hjem, så der må forventes at være en del lækre smagsprøver i løbet af eventet.

Lakridsværkstedet i Salling på Nytorv i Aalborg er åbent følgende dage;

– Torsdag den 2. november kl. 15-18
– Fredag den 3. november kl. 13-16
– Lørdag den 4. november kl. 12-15

Det koster 100 kr. per person at deltage i eventet, men du får selvfølgelig dine lakridser med hjem.

Hvert event varer 45 minutter, og arrangementet er for både voksne og børn (over 6 år) meddeler Salling.

Del artikel

Andre læser også