Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Af Michael Qureshi

Det er ikke længe siden, at designerbutikken deKARL i Aalborgs midtby fejrede et års fødselsdag.

På trods af at det første år har været præget af Corona og nedlukning, så har opbakningen til den flotte butik og hele konceptet har været så stor, at de allerede nu udvider.

Butikken i Gravensgade slår i dag lørdag d. 2. oktober dørene op til en ny større og endnu flottere butik.

Med fokus på at skabe en ekstraordinær shoppingoplevelse, der kan få aalborgensere til at droppe onlinekøbet hjemme i sofaen for at komme ud og opleve en butik på et helt særligt niveau.

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Får næsten dobbelt så meget plads

deKarl har udvidet ind i naboejendommen, og dermed har man fået næsten dobbelt så meget plads.

Det har givet mulighed for et bredere sortiment med fokus på blandt andet fashion til kvinder samt interiør til boligen.

MigogAalborg har som første medie fået et sneak peek ind i de nye lokaler.

Hos indehaver Karl Martin Hosbond og resten af DeKarl teamet glæder man sig til at præsentere den nye større butik.

“Vi glæder os for det første over, at vi får mere plads.

Vi får plads til også at have lidt fokus på noget til kvinder men også hjemmet i det hele taget. 

Det skal føles som at træde mere ind i et livsstilsunivers og ikke bare en tøjbutik,” fortæller Karl Martin Hosbond til MigogAalborg.

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Satser på god service og relationer

Men selvom noget bliver anderledes i de nye omgivelser, er der også ting, som vil forblive ved det gamle.

Den gode service og kunderelationerne er nemlig stadig i højsædet, og får bare endnu bredere rammer.

“Det har jo altid været sådan, at man kunne få en kop kaffe eller et glas vin, mens man gik rundt og så på tøjet og fik en god snak.

Det satser vi endnu mere på, så vi skaber en mere unik shoppingoplevelse.

Det skal være et stærkt helhedsindtryk, man får herinde,” siger Karl Martin, som altid er klar til at byde velkommen i butikken og få en sludder – også selvom man ikke køber noget.

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Eksklusivt i Nordens Paris

Hele pointen med deKARL er nemlig, at det skal være et eksklusivt univers, som man har lyst til at besøge. Både for at få nogle lækre ting med hjem, men også bare for at blive inspireret.

“For os skal det være en god oplevelse at komme i butikken, og vi vil gerne have en oprigtig relation til de mennesker, som besøger os.

Så vi vil aldrig prøve at få nogen til at købe noget, der ikke er rigtigt for dem, for det er altafgørende, at kunderne føler sig trygge ved den vejledning, vi giver,” siger Karl Martin.

De nye lokaler byder på mere af det, man allerede kender deKARL for, og mere til.

Det vil sige endnu flere af de brands, man kender fra butikken i forvejen, som HALO, Parajumpers og så mærket Byredo, som deKARL er eneforhandler på i Jylland, men også nye mærker som MARNI, AMI Paris og Aiayu og altså et større sortiment, som byder på lækkert til hjemmet og til kvinderne.

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Satser på unik shoppingoplevelse: deKarl åbner større butik i dag

Byder på vin og lækkerier

Det skal naturligvis også fejres, at der åbnes op for den nye afdeling i DeKarl her i dag.

“Vores åbningstider er, som de plejer at være fra kl. 10.00 til 15.00. 

Vi serverer lidt lækker vin fra D’Wine Bar, og vi har fået lavet lidt lækkert til ganen fra Surdejsbageren til dem, der kigger ind.

Nu åbner vi op, og vi er langt fra 100% færdige herinde, men tingene tager tid, specielt i den tid vi er i. Og vi er sikre på, at der fuld forståelse fra kunderne om, at nogle ting tager længere tid end andre,” forklarer Karl Martin Hosbond. 

Lørdagen afsluttes i øvrigt til rød løber i AKKC til AALBORG AWARDS om aftenen, hvor deKarl er blandt finalisterne i kategorien “Årets Butik”.

“Det betyder utrolig meget, at vi allerede i vores første år er nomineret i finalefeltet som Årets Butik. Det er virkelig nogle stærke navne, vi er oppe imod, men vi glæder os til at fejre et godt første år uanset om vi vinder eller ej,” slutter Karl Martin.

Del artikel

Andre læser også