Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Julemanden lander i Kildeparken: Oplev stort juleshow med kor og 300 levende lys

De-Syngende-JuleTraeer-1-1024x550

1. søndag i advent fyldes De Syngende Træer i Kildeparken igen med 300 levende lys i julemørket.

Et nyt kor spreder englelyd, børnefamilier kan købe lækre julegodter, mens julemanden spreder glæde blandt børn og barnlige sjæle.

Aalborg Kongers & Kultur Center (AKKC) spreder endnu en gang gratis julemagi udover Aalborg for at markere åbningen af De Syngende (Jule)Træer.

Julemanden lander i Kildeparken: Oplev stort juleshow med kor og 300 levende lys

De Syngende (Jule)Træer er blevet en elsket juletradition, hvor juleglade aalborgensere og nordjyder hvert år samles i Kildeparken 1. søndag i advent for at trykke på musikstanderne og lade sig fortrylle af julemusikken og levende lys.

Den store opbakning til julekonceptet har gjort, at AKKC i år både tilføjer en større scene og ekstra god lys- og lydteknik, når koret Låwkey synger julen ind.

Som noget helt nyt kan børn og voksne også glæde sig til at møde julemanden, der spreder ekstra julestemning midt i parken.

Fornemt besøg

Traditionen tro er De Syngende (Jule)Træer pyntet med flot juleudsmykning, så hele familieoplevelsen bliver endnu mere magisk, når de 300 levende lys bliver tændt og funkler på smukkeste vis i vintermørket.

“År efter år samles flere og flere 1. søndag i advent, når vi fejrer åbningen af De Syngende (Jule)Træer ved at tænde 300 levende lys.

Vi har fået skabt en gratis juleoplevelse Aalborg, der er særlig for både børn og voksne og som er blevet en tradition for mange.

Derfor har vi også valgt at gøre endnu mere ud af det i år – både i forhold til teknikken, så alle gæster kan høre den flotte korsang, men også ved at få besøg af julemanden, der både er klar til at tage et billede med børnene og tage imod ønsker fra de mange, der hilser på ham,” fortæller Nicolaj Holm, direktør i AKKC.

Julestemning for hele familien

Festlighederne begynder søndag 30. november kl. 16, hvor (jule)koret Låwkey vil fylde Kildeparken med smukke julesange i skæret af de 300 levende lys.

Mens tonerne breder sig, deler julemanden julegodter ud til børn og voksne.

Julemanden lander i Kildeparken: Oplev stort juleshow med kor og 300 levende lys
Foto: AKKC

Restaurant Podium disker som sædvanligt op med et hyggeligt julehjørne, hvor gæster kan købe gløgg, æbleskiver, vaniljekranse, brændte mandler og varm kakao og holde sig varme.

Og så er det ellers bare at lade julefreden sænke sig og gå på opdagelse blandt klassiske julesange fra internationale stjerner som Mariah Carey, Katie Melua, Cliff Richard, Bob Dylan, Tom Jones og Elton John, der spiller ved træerne.

Hele 62 af kunsterne blandt parkens 96 syngende træer har kreeret julesange, så der er mange knapper, der kan trykkes på.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.