Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Butikkerne holder åbent i 12 timer: På fredag er der Day & Night i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen

Dagen før Grundlovsdag er noget ganske særligt i midtbyen i Aalborg.

Traditonen tro holder mere end 300 butikker nemlig åbent non-stop fra klokken 10.00 – 22.00 , når der er Day & Night i Aalborg City på fredag d. 4 juni.

“Butikkerne er fyldt med spændende varer, caféer og restauranterne er klar med god mad og liflige drinks – ja, alt det vi alle vist har gået og set frem, efter nogle hårde vintermåneder med nedlukning, hjemmearbejde og næsten ingen social kontakt,” fortæller Jes Asmussen, formand for Aalborg City.

Udover muligheden for at shoppe løs i hele 12 timer og få fyldt sommergarderoben og maverne op, vil byen summe af liv på fredag.

Aalborg By
Arkivfoto

Hyggelig jazz fylder gadebilledet

Vi kan blandt andet se frem til hyggelig jazz i gaderne, hvor dygtige musikere vil spille på forskellige steder i midtbyen.

Derudover er fredag også dagen, hvor der er DM i cykling for hold.

Holdløb er en teknisk disciplin, hvor rytterne på de deltagende hold, i den grad skal samarbejde om at køre hurtigste tid. Det er således en ganske spektakulær disciplin og dermed meget publikumsvenlig.

Butikkerne holder åbent i 12 timer: På fredag er der Day & Night i midtbyen
Arkivfoto SpilNu Grandprix (Ikke fra DM i Holdløb)

Her er ruten i DM i Cykling

I en række klasser vil dette års Danmarks mesterskab blive afviklet på en 13,7 kilometer lang rundstrækning. Denne skal køres flere gange. Såvel den danske elite som juniorklassen skal prøve kræfter med den tekniske rute i Aalborg midtby, hvor Musikkens Hus danner rammen for start og mål.

Ruten går fra Musikkens Hus, over Nyhavnsgade, Østre Allé, Øster Uttrupvej, hen over brostenene i den lille landsby Øster Uttrup og retur mod Aalborg City ad Rørdalsvej og Nyhavnsgade.

Sådan et cykelløb påvirker naturligvis trafikken og fra klokken 15.00 – 20.30 vil vejene være lukket for trafik.

Læs mere om det her.

Masser af små events – med respekt for situationen

Aalborg City havde set frem til et forår og en sommer med glade konfirmander i byen, DM i Hotdog og ikke mindst en kæmpe folkefest med EM i fodbold på storskærm.

Men man har i stedet valgt at tilrette oplevelserne i midtbyen til den tid, vi er i.

“Som gæst i vores dejlige by vil dy derfor henover sommeren opleve mange, men mindre setups rundt omkring. Eksempelvis små musikalske indslag i gågaderne og i det hele taget happenings, der gør besøget ekstra hyggeligt. Vi skal jo stadig passe på hinanden,” siger Jes.

Hvad: Day & Night i Aalborg
Hvor: Hele midtbyen
Hvornår: kl. 10-22

Del artikel

Andre læser også