Vi kan ikke vente: Datoen er klar for årets julemarked på Gammeltorv
Nu vi er på den anden side af sommeren, så kan vi jo meget belejligt så småt begynde at glæde os til den søde juletid.
Der er mange flotte, hyggelige og smukke julemarkeder i Nordjylland, men vi har naturligvis en lille forkærlighed for julemarkedet på Gammeltorv i midtbyen.
Nu er datoerne for årets julemarked klar, og det vidner jo også om, at vi nærmer os.
I år bliver Aalborg City Julemarked afholdt på Gammeltorv fra fredag den 15. november til og med mandag den 23. december.
Masser af jul at glæde sig til
Julemarkedet i Aalborg emmer og dufter af jul, og der er alt hvad julehjertet begærer – lige fra gløgg, brændte mandler og lune æbleskiver samt et væld af andet skønt julemad og drikke.
Der er selvfølgelig også juletræer, julesweaters, kunst og meget meget, og alt dette finder du i de små hyggelige julehytter, som lidt efter lidt vil blive afsløret, indtil julen er over os.
Du har også mulighed for at komme en tur op i det store pariserhjul, hvor du kan skue ud over hele julemarkedet og en stor del af byen.
Alle byens gader bliver klædt i den smukkeste julebelysning med grangrene og store røde julehjerter, mens juletoget kører rundt i byen i butikkernes åbningstider, hvor du kan stå på ved Gammeltorv.
Der er kort sagt alt, hvad julehjertet begærer – ligesom der plejer.
Åbningstider på Aalborg City Julemarked:
Mandag – fredag fra 12.00 – 18.00
Lørdag & søndag fra 10.00 – 18.00
Fredag 29. november er der åbent fra kl. 12.00 – 20.00 i forbindelse med Black Friday.
Fra lørdag 14. december til og med mandag 23. december er der åbent hver dag fra kl. 10.00 – 18.00.
Du kan løbende følge med i, hvilke julehytter der bliver præsenteret på årets julemarked her.