Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Glæd jer: Datoen er fundet for Aalborgs store julemarked

Af Nathalia Hentze Nielsen

Så er der kommet dato for Aalborgs største julemarked, og der er masser at glæde sig til i år.

Først og fremmest åbner julemarkedet fredag 18. november kl. 12.00.

Aalborg City skriver om markedet, at den populære 1/2 meter hotdog vil kunne bestilles igen.

Rekorden fra 2021 var 5 minutter og 42 sekunder på at spise denne basse OG drikke en liter Mathilde Kakaomælk, så den kan du prøve at slå i år, hvis du mangler en udfordring.

Udover Grill Hytten, hvor hotdog’en kan købes, kommer der gamle kendinge, men også en masse spændende nyheder på bod-fronten.

Glæd jer: Datoen er fundet for Aalborgs store julemarked

Masser at glæde sig til

Af nye spændende boder kommer der hele fem af slagens, som Aalborg City vil løfte sløret for løbende.

Selvom de ikke vil afsløre alt endnu, kan de dog fortælle, at vi kan se frem til en bod med julesweaters, når Julesweaters.dk åbner en stor bod.

Studenterbiksen vil sælge juletræer, og så vender Hos Linda tilbage med gammeldags vafler, bolsjer og andre lækkerier.

Pariserhjulet og børnekarrusellen kan man også prøve igen denne jul. Vi måtte undvære karrusellen forrige år pga. det store corona-testcenter på Gammeltorv, men det er heldigvis ikke tilfældet i år.

Og så afslører Aalborg City også, at det populære juletog vender retur.

Hvad: Det store julemarked åbner
Hvor: Gammeltorv
Hvornår: Den 18. november, kl. 12.00

Del artikel

Andre læser også