Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Vinens svar på ‘Mona Lisa’: Verdens dyreste vin er solgt for stort millionbeløb

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: RareWine
Foto: RareWine

Handelsvirksomheden RareWine Trading har netop solgt den dyreste flaske vin, der var udbudt til salg på det åbne marked.

En flaske Romanée-Conti fra 1999 er netop solgt til en asiatisk samler for en pris på intet mindre end 2,4 millioner kroner ekskl. moms.

Det skriver RareWine Trading i en pressemeddelelse.

Kun én ud af 8 flasker

RareWine Trading har igennem det seneste halve års tid været i besiddelse af noget så sjældent som 6 liter af verdens dyreste vin, nemlig en flaske Romanée-Conti fra 1999.

Da flasken i sin tid blev sendt på markedet, var den kun én ud af 8 flasker, der blev produceret i det specielle 6 liters format.

Hvor mange af de 8 flasker, der er tilbage ved ingen, men sikkert er det at flere af de øvrige flasker allerede er drukket.

At netop denne flaske er noget ganske særligt, er der ingen tvivl om.

Allerede da flasken kom i RareWines besiddelse i midten af 2020 og udbudt til salg var det under stor bevågenhed fra connaisseurs og vinmedier fra hele verden. Nu er flasken solgt igen, og denne gang går turen til Asien.

Vinens svar på 'Mona Lisa': Verdens dyreste vin er solgt for stort millionbeløb
Foto: RareWine

Vinens svar på Mona Lisa

At Romanée-Conti er noget af det ypperste når man taler vin er uomtvisteligt. Særligt de store formater som denne 6 liter flaske er interessante, da de som oftest kun er produceret i ganske få eksemplarer.

Netop denne flaske er så sjælden at den ved flere lejligheder er omtalt som vinens svar på ”Mona Lisa”, og således var det blot et spørgsmål om tid før flasken blev handlet igen.

”Vi lever af at købe og sælge verdens mest eksklusive vine på daglig basis, og således har det hele tiden været hensigten at også denne flaske skulle sælges videre til den rette køber. E

n skat som denne er kun til låns, men der er alligevel nu noget ganske særligt over at handle en vin så sjælden som denne” fortæller Mads Jensen, der CEO i RareWines handelsselskab.

At flaskens nye ejermand er en samler fra Asien er der som sådan heller ikke noget overraskende i fortæller Mads Jensen, da RareWine i disse år oplever en konstant stigende interesse fra nyrige kinesere, der i særlig grad adopterer vestlige vaner.

Netop de bedste franske vine er et af de præstigefyldte luksusprodukter, der er spået til at få det store gennembrud på det enorme asiatiske marked indenfor en overskuelig fremtid.

Hos RareWine handler man dagligt med såvel kinesiske samlere, vininvestorer og konsumer.

RareWine Group har siden 2006 manifesteret sig som en af verdens førende handelsvirksomheder indenfor handel med sjældne og eksklusive vine. Koncernens omsætning nærmer sig en halv milliard kroner, hvoraf godt 95% er eksport.

Del artikel

Andre læser også