Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Dansk rekord i 24-timers løb: Stine Rex løb med femtepladsen til VM

Af Stine Kjølby Christensen

DGI Huset Norkrafts Fitnesskoordinator og ultraløber Stine Rex krydsede i dag, søndag den 27. oktober 2019 kl. 9.00, målstregen ved VM i 24-timers løb i Albi, Frankrig.

Men ikke nok, med at Stine gennemførte løbet, det blev til en helt fantastik flot 5. plads, og en dansk rekord.

En helt fantastik kraftpræstation af den 40 årig danske kvinde, bosiddende i Vejgaard ved Aalborg.

Lørdag formiddag kl. 10:00 lød startskuddet til de 24 timeres løb, Stine er oppe mod de bedste og mest rutinerede kvindelige løbere i verden.

Stine stiller som eneste danske kvinde op til VM sammen med 6 danske mænd, alle en del af det danske ultra-landshold.

Efter 12 timers løb havde Stine tilbagelagt 128 km og var i topform.

Det sidste, vi hørte fra Stine Rex, var ellers, at hun i september måned måtte udgå fra det græske ekstremløb, Spartathlon, da hun efter 80 km. besvimede og måtte hentes i ambulance.

En situation, som Stine stadig havde med i baghovedet, da hun som eneste danske kvinde stillede til start.

“Jeg har aldrig drømt om, at jeg Stine Rex skulle deltage i VM.

Jeg er virkelig nervøs og spændt. Nervøs, fordi Spartathlon stadigvæk sidder i mit hovede og spændt, fordi jeg får at vide, hvor jeg ligger placeret i hele verden,” skrev hun på sin Facebook-profil. 

Alt gik som smurt

I formiddags skulle det dog vise sig, at Stine i den grad er vendt stærkt tilbage.

Klokken 7 søndag morgen havde hun kæmpet sig op på en 5. plads og den flotte placering holdt hun helt til målstregen.

Den danske Ultra-dronning Stine Rex, har tidligere opnået 2 x 4. plads ved Spartathlon løbet, sølvmedalje ved EM 24H 2018 [dansk rekord 241,921 km] 1. plads ved Ultra Balaton 2019.

Stines mand Dan, som altid står på sidelinjen, og fungerer som både coach, bedste ven, ægtemand og forplejnings ansvarlig, og har igen ved dette løb været en stor støtte.

Parrets tvillinger Emma og Emil har også fulgt mors løb i Albi fra nærmeste hold.

Del artikel

Andre læser også