Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stor fremgang for DF: Genvinder nordjysk mandat på Borgen

Anders-Vistisen-e1774428541480-1-1024x614

Et parti, der har ekstra meget at fejre efter tirsdagens valgresultat, er Dansk Folkeparti.

Med en fremgang på 11 mandater på landsplan, er de højdespringeren blandt alle partierne – også i Aalborg, hvor de vokser med mere end 4,5 % i forhold til sidste valg.

Den nordjyske spidskandidat, Anders Vistisen glæder sig da også over valgresultatet:

“Det var alt det, vi turde håbe på – og lidt mere.

Jeg havde ikke troet, at vi fik et bedre valgresultat i Nordjylland end i Vestjylland, men det er jeg selvfølgelig stolt og glad over,” siger han.

Det flotte resultat betyder også, at DF genrejser sit nordjyske mandat efter en hel valgperiode uden nordjyske repræsentanter på Borgen.

“Fremgangen i Nordjylland betyder meget for mig personligt – for det betyder, at vi har nok stemmer til et kredsmandat, hvilket vi ikke fik ved sidste valg.

Og det mandat skal vi bruge til at sikre, at Nordjylland ikke bliver overset på Christiansborg,” siger han.

“SVM-regeringen har svigtet”

Ifølge Anders Vistisen kommer rygstødet fra vælgerne efter en regeringsperiode, hvor udlængepolitikken er blevet underprioriteret, og hvor fødevarer- og brændstofpriserne er steget alt for meget.

“Mette Frederiksen og SVM-regeringen har svigtet.Det vil vi gøre op med i Dansk Folkeparti – vi tager danskernes hverdag alvorligt, og det tror jeg fylder meget for nordjyderne og danskerne generelt,” siger han.

Efter nattens valgresultater er han overbevist om, at regeringen endnu engang bliver rød-lilla med Mette Frederiksen i midten og Lars Løkke lige bagved.

Og den regering, kan han ikke se Dansk Folkeparti blive en del af.

“Det tegner til at blive et nyt fornuftsægteskab mellem Lars og Mette. Jeg ser os som modvægten til det. Og vi skal holde Mette Frederiksen op på de ting, hun har lovet gennem valgkampen, for det tror vi ikke, hun kan overholde,” siger han.

Glæder sig til fintællingen

Anders Vistisen har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2014.

Før det har han siddet i både by- og regionsråd og været formand for DF Ungdom og medlem af Hovedbetyrrelsen i Dansk Folkeparti.

Han er spidskandidat i Nordjyllands Storkreds, men han tør ikke sætte to streger under titlen som “folketingsmedlem” endnu – selvom der er meget, der tyder på, at pilen peger på ham.

“Jeg vil lige afvente fintællingen, men jeg har en rigtig god mavefornemmelse. Og det ville gøre mig både glad og stolt at skulle repræsentere Nordjylland i Folketinget,” siger han.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.