Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kæmpe nyhed: Danmarks største cocktail & spiritusfestival kommer til Aalborg

Hal-1-Cocktail-Lounge-Den-Danske-Spiritus-Festival-1024x576
AI-genereret billede

Hvis du er glad for whisky, rom, gin, tequila, cognac eller cocktails er der god grund til at sætte kryds i kalenderen til efteråret.

Efter 17 år i mindre rammer rykker Nordjyllands Spiritusfestival nemlig fra hallen ved Skipper Clements Skole og ind på Aalborg Stadion – og tilføjer samtidig en stor cocktail-lounge til konceptet, hvor både Gedulgt og St. Pauls Apothek står bag baren.

Dermed firdobles festivalen, og tæller i år også kæmpe internationale destillerier som The Macallan, Highland Park og Bowmore.

“Rent spiritusfestivalmæssigt tror jeg ikke, der findes noget større i Danmark. Ikke når man ser på antallet af leverandører, destillerier og åbne flasker samlet ét sted,” siger arrangør Troels Kamstrup, der er butikschef i Vin & Vin Aalborg.

Hvor festivalen tidligere har været afholdt med én leverandør, bliver der i år over 30 leverandører og destillerier samlet under samme tag.

Derudover deltager også nogle af Danmarks mest anerkendte destillerier som Thy Whisky, Stauning Whisky, Sall Whisky, Spirit of Njord og mange flere. 

“Det giver gæsterne mulighed for at smage sig igennem hele spektret af kvalitetsprodukter,” siger han.

The Macallan bygger egen lounge

Festivalen får også besøg af nogle af de største navne inden for spiritus.

Blandt andet etablerer det skotske whiskymærke The Macallan sin egen eksklusive lounge på stadion, mens også Highland Park og Bowmore er blandt de prominente deltagere.

Ifølge Troels er det usædvanligt at opleve den slags satsninger ved en dansk spiritusfestival.

Festivalen skal dog ikke kun være for whiskyentusiaster med stor ekspertviden.

Tværtimod ønsker arrangørerne at tiltrække både nye og erfarne spiritusinteresserede.

“Vi vil også gerne have cocktailpublikummet og de yngre gæster med. En god cocktail starter med god spiritus. Det er det, vi gerne vil sætte fokus på,” siger Troels. 

Derfor etableres der også en stor cocktail-lounge, hvor gæsterne kan opleve, hvordan kvalitetscocktails bliver lavet med de samme spiritusprodukter, som udstilles på festivalen.

Her kommer blandt andre cocktail-legender som Gedulgt og St. Pauls Apothek fra Aarhus – og også den franske likør- og sirupsproducent Marie Brizard.

Smag dig gennem hele verden

Spiritusfestivalen henvender sig bredt til både “kendere” og dem, der endnu ikke ved så meget om spiritus.

“Der er folk, som kommer for at smage en whisky til 20.000 kroner. Andre vil bare prøve en ny rom, en spændende likør eller måske finde en ny favorit-gin.”

Og netop bredden er ifølge arrangørerne en af festivalens største styrker.

Her kan gæsterne smage alt fra whisky, rom og gin til tequila, vodka, cognac og likører.

“Det er det, der er så fedt ved en spiritusfestival. Det handler ikke kun om én type alkohol. Det er hele paletten,” siger Troels Kamstrup.

Plads til tusindvis af gæster

Flytningen til Aalborg Stadion betyder samtidig, at festivalen kan vokse endnu mere.

Tidligere var der plads til omkring 300 gæster af tre omgange i den gamle hal på Skipper Clement Skolen. 

Nu kan festivalen rumme op mod 2.000 gæster ad gangen – i to ryk-ind. Og der er på sigt plads til endnu flere, hvis billetsalget går godt.

“Vi har lejet stadionhallerne med også, så hvis det stikker helt af, kan vi faktisk udvide yderligere.”

Målet er da også, at festivalen skal blive en fast tilbagevendende begivenhed i Aalborg og vokse år for år.

Festivalbilletten koster 225 kroner og inkluderer blandt andet en velkomstdram, fem poletter til smagsprøver samt et særligt Glencairn-glas, som gæsterne får med hjem.

Derudover vil der på dagen være særlige festivaltilbud med 20 procents rabat på alle spiritusflasker købt på stedet.

Salget af billetter har været i gang siden januar, og ifølge arrangørerne kommer gæsterne allerede fra hele landet.

“Det bliver virkelig high class. Vi kan mærke, at interessen er stor, og folk rejser allerede langt for at være med,” lyder det.

Du kan læse mere om spiritusfestivalen og købe din billet på hjemmesiden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.