Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kalder alle vinyl-elskere: I dag afholdes Danmarks største pladebørs

Af Lærke Holst Thomsen
Foto: Pladebørs Nordkraft
Foto: Pladebørs Nordkraft

Er du en af dem, der synes musikken lyder lidt bedre og opleves lidt mere autentisk, når det kommer fra en vinyl-plade?

Så har vi sød musik til dine ører!

Nordkraft er nemlig tilbage med Danmarks største pladebørs, hvor du har mulighed at gå på opdagelse i et univers af 100.000 LP’er i Keddelhallen i Nordkraft.

Det sker i dag lørdag d. 30 september fra kl. 10:00-15:00.

Køb din yndlingsplade til 5 kr.

Danmarks største pladebørs tilbyder altså et udvalg af 100.000 plader, hvor der er noget for enhver smag.

Her kan du finde alt fra rock, soul, jazz, metal, pop, techno og meget mere.

Og du behøver altså ikke at have vundet i lotto eller have tømt din sparegris for at være med.

Pladebørsen er nemlig et event for køb, salg og bytte af brugt og ny musik, så du kan være heldig at få fingrene i din yndlingsplade for kun 5 kroner.

Har man spenderbukserne på, kan man dog også finde masser af spændende og mere eftertragtede LP’er til mange tusinde kroner. Er man interesseret, er der på dagen ligeledes mulighed for at få hjælp med køb og salg af pladesamlinger.

Livemusik og god stemning

Trænger du til en pause fra pladerne, kan du nyde livemusik når lokale kunstnere optræder på deres intimscene.

Ud over LP’er vil der også være mulighed for at købe cd’er, kassettebånd og andet merchandise.

Det er ikke første gang, at Danmarks største pladebørs besøger Nordkraft. Og det plejer at være en stor succes for både store og små musikelskere.

Så ta’ din musikalske ven under armen og gå på opdagelse i musikkens verden.

Del artikel