Skal være et samlingspunkt: Nu åbner Danmarks største klatrehal i Aalborg

Aalborg kan snart prale af Danmarks største klatrehal, og det er en proces, der har været længe undervejs.
Boulders er landets største klatrekæde med afdelinger i København, Aarhus og Odense, som har eksisteret siden 2009.
Nu får Aalborg også glæde af klatrekæden.
“Der har i mange år været stor efterspørgsel fra lokale klatrere i Aalborg, og vi har været på udkig efter lokaler i over fem år.
Nu har vi endelig fundet de helt rigtige lokaler, som ligger lige op af universitetet,” siger marketing-manager Rami El-Daoud.
Placeringen ved siden af universitetet er ideel, da studerende udgør en stor del af deres målgruppe.
“Vi håber på at kunne tiltrække de unge ved at tilbyde faciliteter, hvor man ikke kun kan komme for at klatre, men man også kan komme for at sidde ved bordene og hygge med vennerne,” fortæller Rami.
Et koncept for både aktivitet og hygge
Det nye center er mere end bare en klatrehal.
Her inviteres både til fysisk aktivitet og til socialt samvær.
Gæster kan nyde en kop kaffe, studere ved bordene eller mødes med vennerne mellem klatringerne.
Men det stopper ikke der. Boulders planlægger også at afholde særlige arrangementer, som de kalder “Late Night Boulders”, hvor lyset dæmpes, musikken skrues op, og kolde drinks serveres – et godt alternativ til den typiske bytur.
Konceptet kombinerer aktivitet med hyggeligt samvær og gør hallen til et sted, man kan bruge både dag og aften.

Åbningsceremoni og særlige tilbud
Åbningsceremonien markeres i morgen torsdag den 30. oktober og byder på et festligt startskud for hallen.
Her vil rådmand Jan Nymark Thaysen klippe båndet, hvorefter de første 100 gæster får en gratis øl eller sodavand.
Der vil også være mulighed for at hoppe i klatreskoene og give sig i kast med klatrevæggen.
Boulders fejrer åbningen af deres afdeling i Aalborg med nogle lokale åbningstilbud.
De første tre uger tilbydes 50% rabat på entré + gratis leje af klatresko til udvalgte grupper. Læs mere om det lige her.
Derudover kan man få 33% rabat på sit medlemsskab de første tre måneder eller få to ekstra klip på sit klippekort helt gratis. Dette gælder frem til den 30. november. Læs mere om de forskellige medlemsskaber og se priser lige her.
Hvad adskiller hallen fra andre?
Ifølge Rami er det kombinationen af deres tilgængelige ruter, fællesskab og fleksible åbningstider, der adskiller dem fra andre klatrehaller.
Klatrehallen har åbent 361 dage om året, fra morgen til aften, hvilket giver både seriøse klatrere, nybegyndere og familier mulighed for at finde tid til aktivitet.

En hel etage kun til børn
Målgruppen spænder bredt – fra dem, der tager sporten seriøst, til børnefamilier, som vil aktivere børnene i weekenderne.
Aalborgs klatrehal får, som den eneste afdeling i landet, en hel etage dedikeret til børn.
På sigt vil det også blive muligt at invitere til børnefødselsdage i hallen, hvilket understøtter det sociale og familievenlige koncept.
Med Danmarks største klatrehal i Aalborg bliver der altså åbnet op for både fællesskab, aktivitet og sjov – både for studerende, familier og lokale klatreentusiaster.
Faciliteterne i Boulders
Uanset hvilken Boulders-afdeling du besøger, kan du forvente:
Bouldering i verdensklasse
Klatrevægge med alsidige hældninger og former – designet til både begyndere og erfarne klatrere.
Friske ruter. Hver uge.
Vores rutebyggerteam er blandt de bedste i Danmark og sørger for, at væggene aldrig står stille.
Økologisk café
Kaffe, te, smoothies og snacks – alt sammen økologisk og serveret med et smil.
Gratis Wi-Fi
Hold forbindelsen – også mellem ruterne.
Events og Fester
Fra sjove månedlige konkurrencer til det legendariske Late Night Bouldering.
Træning og undervisning
Deltag på holdtræning med vores dygtige trænere – eller book en instruktør, når det passer dig.
Alt det udstyr, du drømmer om
Fingerboards, campusborde, vægte, elastikker – og alt det andet, der styrker din klatring.
Læs også: Halloween-drama: Derfor tænder Salling julelys midt i en anden stor tradition 

