Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kalder alle LP-entusiaster: Danmarks største pladebørs rammer Aalborg

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: Pladebørs Nordkraft
Foto: Pladebørs Nordkraft

Er du den nostalgiske type, der sætter pris på god lyd? Så er denne nyhed sød musik i dine ører!

For i år kommer Danmarks største pladebørs igen til Aalborg.

Mere end 100.000 plader fra 5 kr.

Det er d. 25. marts kl. 10.00 til 15.00, man kan komme forbi til Pladebørs i Nordkraft og gøre et godt køb.

Pladebørsen er køb, salg og bytte af brugt og ny musik primært med fokus på LP’er – men der vil også være mulighed for at erhverve sig CD’er og andet merchandise.

Der vil være mere end 100.000 LP’er og musik for enhver smag, uanset om man er til rock, funk , soul, jazz, metal og hvad end, man kan forestille sig.

Lokale nordjyske bands og artister er også repræsenteret. I band-standen finder man nemlig udgivelser fra lokale bands, heribland Monkey Okay, SuperScum, The Courettes, Ekstra Store Grønlandske Rejer, 9000 John Doe, Dine Isaksen og mange flere.

Man behøver ikke have vundet millionen i julens skrabekalender, for prismæssigt er der noget for alle fra 5 kroner og op.

Har man spenderbukserne på, kan man dog også finde masser af spændende og mere eftertragtede LP’er til mange tusinde kroner. Er man interesseret, er der på dagen ligeledes mulighed for at få hjælp med køb og salg af pladesamlinger.

Til eventet kan man komme i det rette musikalske humør, da der vil være livemusik fra den intime scene.

Læs mere om eventet her.

Del artikel

Andre læser også