Danmarks største husmaleri skal laves på Nørresundby-silo

Til november bliver der noget helt unikt at kigge på fra Aalborgs havnefront.
Den kendte Hedegaard-silo på Nørresundby-siden skal nemlig nu omdannes til Danmarks største husmaleri.
Aalborg-kunstneren Søren Elgaard er manden bag motivet, som illustrerer Aalborgs historiske udvikling fra industri- til vidensby samt jernbane- og Kulturbroen, der binder byen sammen over byens livsnerve: Limfjorden.
Motivet illustrerer således alt dét, der binder os sammen, og det er linket mellem fortiden og fremtiden.

Det skriver aalborghavn.dk
Værket udføres af malerlærlinge fra Tech College, og det vil uden tvivl friske havnefronten op.
“Det er et mesterstykke i forhold til, hvordan vi sammen kan skabe værdi, når vi tænker utraditionelt og på tværs af sektorer,” siger Claus Holstein, adm. direktør i Aalborg Havn til aalborghavn.dk.
Det maritime værk er resultatet af tre års tæt samarbejde mellem Aalborg Havn A/S, Hedegaard A/S, Jyske Bank Koncernen, Det Obelske Familiefond, Flügger og Tech College.
Det forventes færdigt i november 2016.
Fik du læst?
Aalborg-firma hitter i udlandet: Laver tøj på en helt ny måde