Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kolde fadøl og EM-bold: Danmarks kampe vises på Havnefronten

Af Michael Qureshi

Grundet Corona har der hidtil ikke været arrangeret en masse storskærms-arrangementer til den kommende EM-slutrunde i juni måned.

Men nu melder Musikkens Hus sig på banen med en fantastisk nyhed.

De viser nemlig Danmarks tre indledende gruppekampe på Musikkens Plads på Aalborgs smukke Havnefront.

Mærk fællesskabet og euforien, når Musikkens Hus viser de spændende EM-kampe.

Det bliver på storskærm og med udsigt til Limfjorden – og der vil selvfølgelig være mulighed for at købe forfriskninger i baren.

Som ved alle koncerter i Musikkens Hus overholdes gældende retningslinjer naturligvis ved storskærmsarrangementerne på Musikkens Plads.

Du kan se selve eventet på Facebook her

Kolde fadøl og EM-bold: Danmarks kampe vises på Havnefronten

Tre gruppekampe i juni

Der er ingen tvivl om, at det bliver noget af et tilløbsstykke at kunne se Danmarks EM-kampe i fællesskab med en masse andre glade fodboldfans.

Kampene spilles i Parken i København, og det giver blot et ekstra nøk på den kommende EM-eufori.

Christian Eriksen og holdkammeraterne spiller på følgende datoer;

Lørdag d. 12. juni
Danmark – Finland kl. 18.00

Torsdag d. 17. juni
Danmark – Belgien kl. 18.00

Mandag d. 21. juni
Danmark-Rusland kl. 21.00

Vil du sikre dig de eftertragtede billetter, anbefales det, at du handler hurtigt via Musikkens Hus’ hjemmeside. Det kan du gøre her.

Der vil herefter blive udsendt praktisk information på mail i god tid inden kampdagene.

Sommerkoncerter på Musikkens Plads

I det hele taget kommer der til at ske en masse på Musikkens Plads henover sommeren.

Som vi allerede har skrevet om, så kommer der en række sommer-koncerter med navne som Mads Langer, Christopher, Marie Key & Carl Emil Petersen samt mange flere.

Læs mere om det her.

Del artikel

Andre læser også