Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks fyrværkerikonge er fra Aalborg: Leverer krudt til hele Europa

Af Stine Kjølby Christensen

Både på nationalt og internationalt plan er Aalborg kendt og anerkendt for mange ting.

Vi er frontløbere, når det kommer til at tilgodese miljøet, vi har landets mest berygtede bargade, vi er værter ved Nordens største karneval – og tidligere var byen også verdenskendt for at producere sprit.

Men noget, som mange aalborgensere måske ikke ved, er at Aalborg også er kendt for at kunne levere noget af det bedste fyrværkeri i hele verden.

Siden 1998 er der blevet designet og produceret festfyrværkeri til den store guldmedalje fra Aalborg Fyrværkerifabrik.

Martin Sørensen startede fabrikken for snart 20 år siden. I dag er det en kæmpe forretning med 400 forhandlere fordelt over hele landet – og en omsætning på mellem 100 og 120 millioner på blot de fire dage op til nytår.

Så Martin Sørensen fra Aalborg må i den grad siges at være en ukronet fyrværkerikonge. Så er han i øvrigt også manden bag Sørensen’s, som er Aalborgs nyeste spisested.

Stor efterspørgsel fra udlandet

Det er ikke kun i Danmark, at det aalborgensiske fyrværkeri er eftertragtet.

Faktisk er efterspørgslen nu så stor, at fabrikken må udvide og flytte fra de lokaler, som ellers har huset virksomheden siden starten.

Udvidelsen kommer bl.a. til at betyde, at over 1100 europæiske virksomheder i fremtiden kan se frem til at få leveret ægte, aalborgensisk fyrværkeri.

Danmarks fyrværkerikonge er fra Aalborg: Leverer krudt til hele Europa

”Aalborg Fyrværkerifabrik har et ry for at være de bedste kvalitetsmæssige i Danmark – og det er også vores mål.

Vi går selvfølgelig efter at have konkurrencedygtige priser, men vi vil på ingen måde skære i kvaliteten.

Heldigvis er efterspørgslen nu blevet så stor, at vi i løbet af 2018 flytter hele virksomheden til Aalborg,” fortæller Martin til MigogAalborg.

Sikkerhed før alt andet

Noget andet, som også adskiller fabrikken fra mange af konkurrenterne, er det store fokus på sikkerheden:

”For os er det sikkerhed før alt andet.

Det er bestemt dyrere at lave sikkert fyrværkeri, fordi man ikke sparer på pap, rør og materialer.

Men det kan altså betale sig: Vi har aldrig haft en forsikringssag i hele vores historie.”

Nye designs og effekter hvert år

På Aalborg Fyrværkerifabrik er en raket langt fra bare en raket.

På trods af den korte udløbsdato bruger Martin og hans team et helt år på at skabe nye designs og effekter inden for fyrværkeri.

Folk skal opleve et brag, som de sent vil glemme.

”Når man har været 30 år i branchen, så kommer inspirationen af sig selv.

Aalborg Fyrværkerifabrik er blevet trendsættere, når det kommer til moden inden for fyrværkeri.

Det skifter fra år til år, hvad folk gerne vil have, og så udvælger vi selv de fabrikker i Kina, som kan producere de designs og effekter, vi efterspørger.”

”Sidste år var det blå, der hittede, hvilket var både dyrt og svært at lave pga. indholdet af kobber, som priserne kører op og ned på hele tiden,” forklarer Martin og afslører gerne, hvad dette års store hit bliver:

”Moden lige nu er kraftfulde batterier. De varer måske kun 40 sekunder, men til gengæld er de også så voldsomme, at folk får blæst overskægget af.” siger Martin med et smil.

Fyrværkeri til enhver smag

På vores besøg på Aalborg Fyrværkerifabrik fremviste Martin også flere af årets nyheder.

Foruden de enorme batterier, som kan få det til at krible i fingrene på enhver fyrværkerientusiast, blev vi også præsenteret for et andet innovativt tiltag, som i den grad er oppe i tiden:

Nemlig bæredygtigt emballage, som efter brug opløser sig selv efter brug – og dermed kan spare én for oprydning på gaderne.

Men uanset hvilket budget eller ønsker man har for årets helt store festdag, så er netop fyrværkeriteltet i Aalborg, overfor IKEA, helt oplagt at besøge.

Danmarks fyrværkerikonge er fra Aalborg: Leverer krudt til hele Europa

”Vi oplever oftest, at folk gerne vil have nyhederne – men vi har alligevel valgt også at køre outlet fra vores telt i Aalborg af de raketter, som vi ikke fik solgt sidste år.

Det er godt for os at kunne rydde lidt ud, men samtidigt kan folk også komme og gøre en god handel med en besparelse på 40-50%,” siger Martin.

Støtte til idrætsklubberne

Udover teltet i City Syd bliver der som sædvanligt også solgt ud fra flere af byens boldklubber og idrætsforeninger.

”Vi er meget involverede i idrætsklubber i både Jylland og på Sjælland. Klubberne sørger oftest selv for salget, og så får de overskuddet, som kan svinge mellem 20.000 og 50.000 kr.

Vi er glade for at kunne støtte klubberne på denne måde, og de er generelt rigtig gode til at sælge, så det er en god aftale for alle,” afslutter Martin.

Årets fyrværkerisalg fra Aalborg Fyrværkerifabri i City Syd blev skudt i gang i morges d. 27. december klokken 8 og løber frem til d. 31. december klokken 16.

Del artikel

Andre læser også