Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Danmarks bedste cykelby: Aalborg Kommune vil optimere forholdene for cyklister

Af Stine Kjølby Christensen

Det er vist ikke nogen velbevaret hemmelighed, at Aalborg Kommune har skudt asfaltsæsonen i gang med et brag, og der derfor er vejarbejde, hvor end man kigger.

Selvom vejarbejdet oftest er et led i at give byens bilister en bedre køreoplevelse, så er meget af det arbejde, der i øjeblikket finder sted, også tiltænkt at komme de tohjulede til gode.

Aalborg Kommune har nemlig en mission om at blive Danmarks bedste cykelkommuner – så hvis den står på cykelture denne sommer, kan du glæde dig over, at kommunen lige nu arbejder på højtryk for at skabe bedre forhold for cyklisterne.

Bedre belægning og mere plads

Da regeringen tidligere på året fjernede kommunernes anlægsloft for 2020 for at støtte det private erhvervsliv under Corona-krisen, opstod muligheden for at sætte ekstra mange projekter i søen.

Det bliver til gavn for cyklisterne, som kan se frem til bedre belægning og mere plads.

“Når asfaltmaskinerne rykker ud denne sommer, bliver det også til glæde for de bløde trafikanter – særligt cyklisterne.

Fremrykningen af anlægsprojekterne blev grebet hurtigt af planlæggerne i Trafik & Veje, som er kommet med nogle kreative og nyttige projekter.

Hjulpet godt på vej af politisk opmærksomhed, og et udvalg, som har været inde over de fleste striber, kan vi se frem til en endnu bedre og mere sikker cykelkommune,” siger rådmand, By- og Landskabsforvaltningen, Hans Henrik Henriksen.

Mange projekter i gang

Allerede i foråret blev der lagt fin, ny asfalt på cykelstierne langs Vesterbrogade og Thistedvej i Nørresundby, på Guldborgstien i Hasseris og langs Sulsted Landevej.

Senere på sommeren fortsætter dét arbejde, bl.a. på stierne langs Hobrovej syd for Svenstrup og Aalborgvej ved Nibe.

Med ny asfalt på vejene følger også ny afstribning.

Her har kommunens planlæggere set nærmere på, hvor der kan laves forbedringer for cyklisterne. Du vil derfor i den kommende tid kunne se, at vi laver cykelbaner på en række veje, blå cykelfelter i kryds og flere andre finesser, der gør det lettere og mere trygt at være cyklist.

Der er blandt andet igangsat anlægsprojekter med cykelstier på Nøvlingevej (mellem Gistrup og Nøvling), Nørholmsvej, Havnegade i Nørresundby samt Toppentuestien ved UCN.

Aalborg Kommune er ligeså ved at anlægge flere cykelbaner, som udgangspunkt er en asfaltstribe på 1,5m bredde, der adskilles fra kørebanen med en fuldt optrukket, hvid stribe. Den markeres med cykelsymbol.

Der vil blandt andet blive anlagt nye cykelbaner ved Strandvejen-Peder Skrams Gade, Annebergvej, Skydebanevej og Lindholmsvej.

Del artikel

Andre læser også