Blandt Danmarks største kæder: Profiler tager danbolig tilbage til Aalborg

Skrevet af: Christine Luca Hornemann
Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen.
Fra venstre: Lars Blach, Klaus Kristjansen, Carina Bach Kristiansen, Torben Steffensen, Simon Freund Jensen, Tue Klinggaard
Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen. Fra venstre: Lars Blach, Klaus Kristjansen, Carina Bach Kristiansen, Torben Steffensen, Simon Freund Jensen, Tue Klinggaard

Det kom som et mindre chok, da det daværende danbolig Aalborg i sommeren 2018 lukkede ned og blev til Hansen & Thoft.

Siden har der ikke været en danbolig-forretning på sydsiden af Limfjorden, på trods af at det er en af landets største kæder.

Der har siden været uvished omkring kædens fremtid i Aalborg, men nu er der nyt. MigogAalborg Bolig kan i dag afsløre, at danbolig Aalborg vender stærkt tilbage d. 1. marts med en lokal mægler i førersædet.

Forbipasserende på Frederikstorv i Aalborg vil opdage at mæglerforretningen DigitalBolig ændrer udseende til danbolig Aalborg.

Det sker med en ekspandering fra landets 7. mest sælgende ejendomsmæglere, Lars Blach og Simon Freund Jensen fra danbolig Silkeborg.

Fra DigitalBolig til danbolig Aalborg

Den første ud af to nye danbolig-forretninger i Aalborg åbnes 1. marts på Frederikstorv i Aalborgs midtby.

Her bliver den uafhængige ejendomsmæglerforretning DigitalBolig en del af en af Danmarks største ejendomsmæglerkæder, danbolig.

De nuværende ejere af DigitalBolig Carina Bach Kristiansen, Tue Klinggaard og Torben Steffensen fortsætter med at styre driften i mæglerforretningen på Frederikstorv, og glæder sig til at blive en del af danbolig kæden.

Læs også: En af Aalborgs mest kendte ejendomsmæglere: Træder ud af stor kæde

En ny vision for danbolig-forretningerne i Aalborg Kommune er, at de skal samarbejde om boligemnerne i varebeholdningerne.

“Vi glæder os simpelthen så meget. Vi er sikre på, at samarbejdet mellem de nye butikker bliver megagodt.

Vi deler det op, så vi får specialister helt ned på det enkelte postnummer, men samtidig får vi en enorm værdi og effektivitet i at samarbejde på tværs,” siger Carina Bach Kristiansen i en pressemeddelelse.

Foto: Christine Luca Hornemann Nielsen

Kunne ikke sige nej

Lars Blach og Simon Freund Jensen fra danbolig Silkeborg og Ebeltoft bliver en del af ejerkredsen bag de nye danbolig-forretninger i Aalborg Kommune, sammen med Klaus Kristjansen (danbolig Nørresundby) og Carina Bach Kristiansen, Tue Klinggaard og Torben Steffensen (danbolig Aalborg).

De er nu klar til at tage konkurrencen op i en af landets største byer.

“Aalborg er en by med vækst i erhvervslivet, uddannelser, kultur og byggeri. Det giver masser af nye tilflyttere, og det smitter naturligvis af på boligmarkedet.

Der er et stort marked med mange spillere, men det er en udfordring og mulighed, vi kun får én gang i vores tid som ejendomsmæglere, derfor kunne vi slet ikke sige nej,” forklarer Simon Freund Jensen fra danbolig Silkeborg i en pressemeddelelse.

Læs også: Aalborg-regionen har det hele: 79% af nordjyderne bliver boende

danbolig-kæden har i forvejen en butik i Aalborg Kommune, hvor indehaver Klaus Kristjansen og hans team driver danbolig Nørresundby. Med åbningen af de to nye butikker får danbolig samlet set tre butikker i Aalborg.

Den tredje danbolig-forretning forventes at skal have lokation i det sydlige Aalborg og åbnes efter sommerferien. Derudover forventes fuld bemanding i butikken fra start. Derfor søger danbolig nye medarbejdere allerede nu.

Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig

MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige

Følg vores nye boligmedie MigogAalborg Bolig her – alt med ejendomme og de fedeste boliger i Aalborg

INFO:

På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.

Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.

Får egen søpark og fitnesscenter: De første 92 lejligheder i Oasen klar til udlejning

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

I Skalborg begynder Calums nye lejeboliger i Oasen, der er beliggende på hjørnet af Ny Nibevej og Hobrovej, at stå klar.

Oasen skal rumme i alt 220 lejeboliger, og de første 92 lejligheder er nu sat til udlejning med indflytning fra 1. juni 2019.

Udlejningen af de nye boliger er startet, og der er mulighed for at opleve boligerne hver søndag fra klokken 11.00 – 12.00 – men du skal være vaks ved havelågen, da interessen for boligerne allerede er stor.

220 lejelejligheder i et grønt fællesskab

Lejerne af de nye boliger får glæde af helt unikke omgivelser.

Bygningerne opføres rundt om den tidligere grusgrav, der forandres til et rekreativt område med en privat søpark, som er omkranset af gamle træer og små private haver, legeplads samt grill-områder.

 

“Oasen er et unikt og attraktivt boligprojekt båret af nogle værdier, som markedet efterspørger lige nu.

De første åbent hus-arrangementer har været godt besøgt, og der er stor interesse fra alle målgrupper,” siger Maivi Herup, udlejningschef i DEAS, der står for udlejningen af Oasen samt idriftsætning og administration.

Meget mere end “bare” lejeboliger

Bebyggelsen er opført som en karré i sandfarvede teglsten. Alle lejligheder vender ud mod den grønne gårdsplads, hvor store vinduespartier fra boligerne giver udsigt til livet i det grønne.

Boligerne varierer i størrelse fra 48 til 117 kvadratmeter og fokus har været på planløsningen, så selv de mindre lejligheder har 2 værelser. De store boliger har enten 3 eller 4 værelser.

Men lejeboligerne rummer meget mere end blot at være et sted at bo.

Oasen byder nemlig på en række fællesfaciliteter som fælleslokale med køkken, der kan anvendes til festlige begivenheder, to eldrevne delebiler, fælles fitnessrum, små private haver med redskabsskur, værksted, naturlegeplads til børnene, wellness med spa og sauna samt et fitnesslokale.

”Vi har valgt at prioritere de grønne, rekreative områder og fællesskabet i Oasen højt.

Der er ingen tvivl om, at det er kvaliteter, der taler direkte til den moderne forbrugers værdier og ønsker til sin bolig,” udtaler Jakob Axel Nielsen, direktør i CALUM.

Med City Syd få minutter fra boligerne, hvor der er frit valg på alle hylder af indkøbsmuligheder, så er der ikke noget der mangler i området.

Læs meget mere om boligerne og projektet, ved at klikke her.

Tæt på Aalborg: Attraktive byggegrunde med natur-udsigt er nu til salg

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Flere og flere har en drøm om at bygge en spritny bolig ud fra egne behov og ønsker.

Men før første spadestik til fundamentet kan tages på drømmehuset, kræver det en byggegrund.

Blot et kvarters kørsel fra Aalborg, mellem Svenstrup og Støvring, ligger Øster Hornum.

Det er en by, som passer til hele familien og byder på alt hvad der er nødvendigt i det daglige. Det er samtidig en by, der rummer et helt særligt fællesskab.

Lige nu er der 15 attraktive byggegrunde til salg i området, men du skal skynde dig, for de første tre er allerede solgt.

Nybolig Støvring, der har stort lokalkendtskab i området, sælger grundene og inviterer til første spadestik på byggemodningen på lørdag d. 27. april kl. 11.00.

En by med godt fællesskab

Øster Hornum ligger i kort afstand til Aalborg. Byen har over 1000 borgere, og er en by der er i stor vækst.

De 15 byggegrunde er i et område, der prydes med naturrige og grønne steder. De ligger placeret, så man fra grundene har udkig til de åbne marker mod syd og vest.

Grundene giver dig muligheden for at gå fra husdrøm til drømmehus ved at bygge et spritnyt hus i en by, der kommer til at udvikle sig eksplosivt.

Øster Hornum byder på alt hvad familien har brug for i dagligdagen.

Her er både på skole, institutioner, sportsaktiviteter, og gode indkøbsmuligheder.

Derudover har byen et helt særligt fællesskab, hvor flere af byens borgere mødes til fællesarrangementer, samt “Vi spiser sammen” aktiviteter.

Din familie og dig har mulighed for at blive en del af dette skønne fællesskab, hvor godt naboskab står øverst på dagsordenen.

Køb grunden og byg drømmeboligen

Det forventes, at byggegrundene er klar til at blive bygget på i løbet af august 2019. Grundene har en stor diversitet både i størrelser og former, der gør, at de rammer en bred målgruppe.

Uanset om det er tanken om, at være de første til at bo i et helt nyt hus, eller om det er det store køkkenalrum, hvor hele familien samles, der trækker, så er der her frit valg på alle hylder.

Måske er behovet flere værelser i boligen eller to badeværelser, et kontor og et walk-in closet ved siden af soveværelset.

Måske er det ikke kun huset, der rummer drømmen, men tanken om at have en stor have. Mulighederne er mange, når drømmene først får frit spil.

Når alt kommer til alt, så spiller økonomien en stor rolle i forhold til drømmen om at bygge nyt. Grundene kan findes i et større udvalg og billigere, så snart man begiver sig lidt udenfor Aalborg.

Størrelserne på grundene er fra 800 – 1900 kvadratmeter, og afhængig af hvilken størrelse grunden har, er prisen også derefter.

Priserne starter fra 550.000 kr. op til 700.000 kr. Priserne er inkl. tilslutningsafgifter, dog uden fjernvarme. Se meget mere om de forskellige grunde med priser og størrelser

Du kan finde mange flere informationer og fakta omkring byggegrundene ved at klikke her.

Første spadestik af grundene sker d. 27 april kl. 11.00. Efter spadestikket vil der blive serveret pølse og brød.

Hør om planerne med Vestbyen og Spritten: Kom med til spændende event på Ulla T

Skrevet af: Christine Luca Hornemann

Aalborg er i rivende udvikling på byudviklingsfronten.

Det er på den ene side vildt fedt, men på den anden side kan det være svært at følge med, i alt det der skal ske.

Noget som de færrest er klar over er, at vi som borgere i Aalborg faktisk har indflydelse på byudviklingen.

I den kommende tid har By- og Landskabsforvaltningen fokus på, hvad der skal ske i Vestbyen.

For her kommer der også til at ske en hel masse. Blandt andet kommer Aalborgs nye Plusbus til at køre på Kastetvej og forbinde Vestbyen til resten af Aalborg med en hurtig busforbindelse.

Vil du være med til at diskutere fremtidens byudviklingsplan for Aalborgs Vestby, så inviterer MigogAalborg Bolig til en hyggelig aften, hvor du har mulighed for at høre om de nye visioner bag byudviklingen og ikke mindst om alt det der skal ske på Spritten.

Det sker tirsdag d. 30. april kl. 18.30-21.30 på Ulla Terkelsen London, hvor der vil blive serveret lækker tapas med lidt at drikke og en kop kaffe/te med dessert.

Du får nogle spændende oplæg fra to af Aalborgs vigtigste folk i byudvikling lige nu samt mad og drikke for kun 159 kr.

Arrangementet er for dig, der er nysgerrig på Aalborgs byudvikling og ikke mindst på Spritten.

Du kan tilmelde dig lige her

Sidst vi lavede et event i den her stil, blev det udsolgt på to dage. Der er også denne gang begrænset antal pladser.

Martin Nielsen kommer og fortæller om Spritten og Harbour Gate

Martin Nielsen er manden bag det ambitiøse Cloud City projekt på Spritten. Han starter aftenen ud med at fortælle omkring Spritgrunden.

Her vil Martin Nielsen komme ind på visionerne bag Spritgrunden, Harbour Gate og Cloud City.

Illustration af Artcenter Spritten

Rådmand Hans Henrik fortæller om Fremtidens Aalborg

Rådmand for By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen fortæller derefter om de emner, som Aalborg Kommune har lagt ud til debat, og der vil være rig mulighed for at komme med input og kommentarer til rådmanden.

Her kommer han blandt ind på området ved Limfjordsværftet  der udvikles til beboelse og erhverv med særligt fokus på det maritime miljø.

Hans Henrik Henriksen har om nogen styr på samtlige detaljer i Aalborgs byudvikling.

Hans Henrik Henriksen
Rådmand, By- og Landskabsforvaltningen Aalborg Kommune
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Dato: 30.05.18

Programmet for aftenen på Ulla Terkelsen London

18.30 – Der bydes velkommen

18.45 – Martin Nielsen fortæller visionerne og projekterne omkring Spritten.

19.15 – Maden serveres som buffet

20.00 – Rådmand Hans Henrik Henriksen fortæller om de nye visionerne for Vestbyen

20.45 – kaffe/the og dessert serveres

Hvad: Event om visionerne for Vestbyen og Spritgrunden
Hvor: Ulla Terkelsen London, Kastetvej 36 9000 Aalborg
Hvornår: Tirsdag d. 30. april kl. 18.30.

Du kan tilmelde dig arrangementet lige her.