Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tag børnene med på eventyr: Dagstur til Dyreparken i Kristiansand

Af Aske Bisgaard Pedersen
JungelBob i Dyreparken. Foto: Daniel Schjøtt.
JungelBob i Dyreparken. Foto: Daniel Schjøtt.

Holder I sommerferie herhjemme i Danmark – men vil alligevel gerne have familieoplevelser ud over det sædvanlige? Så tjek lige den her nyhed ud!

Hele sommeren kan I nemlig komme med Fjord Line på dagstur til Norges største turistattraktion, Dyreparken Kristiansand, hvor både færgeoverfart tur/retur og indgangsbillet er med i prisen.

Så bliver det nærmest ikke lettere at tage børnene med på udflugt!

Kæmpe forlystelsespark med noget for alle

Måske har du ikke hørt om Dyreparken Kristiansand før – men du har helt sikkert læst eller hørt historierne om Dyrene i Hakkebakkeskoven og Folk og Røvere i Kardemomme by.

Og faktisk består Dyreparken Kristiansand af mange forskellige universer, der byder på sjove, spændende og fascinerende oplevelser for hele familien:

  • Mød Politimester Bastian, Tante Sofie og de tre røvere Kasper, Jesper og Jonathan, når I udforsker den hyggelige Kardemomme by, som er bragt til live fra Thorbjørn Egners elskede børnebøger.
  • Stig på tribunetoget og kør gennem Hakkebakkeskoven, hvor I bl.a. møder Klatremus, Bamsefar og Mikkel Ræv. Og måske bliver der også mulighed for at smage en peberkage undervejs?
  • Mød de drabelige pirater i Kaptajn Sabeltands Verden – og hvis I tør, kan I udforske spøgelseshuset eller sejle på togt med Den Sorte Dame!
  • Udforsk dyreparken med over 100 forskellige dyrearter – fra hyggelige norske husdyr over store rovdyr og til eksotiske dyreracer fra nær og fjern. Alle dyrene bor i omgivelser, som er så naturlige som muligt – som i Nordisk Vildmark, hvor elge, ulve, losser og jærve lever frit i et kæmpe område, og I går ad indhegnede gangstier og broer højt over bakkerne, hvor dyrene færdes.
  • Slå jer løs i de mange forlystelser rundt om i parken – her får selv actionhungrende teenagere sug i maven, når de suser ned ad den store bob-bane med 45 km/t, bliver vægtløse i Frit Fald eller lander med et plask for enden af Dyreparkens svar på Fårup Sommerlands Colorado River, Tømmerrenna Nilen. 
Tag børnene med på eventyr: Dagstur til Dyreparken i Kristiansand
Dyreparken i Kristiansand. Foto: Daniel Schjøtt

Det er altså ikke uden grund, at Dyreparken er så populær, at omkring 1 mio. nordmænd og turister årligt besøger den imponerende park!

Og med blot 45 min. kørsel fra Aalborg til Hirtshals – og en samlet pris på blot 499 kr. pr. person for færgeoverfart og indgangsbillet – er denne dagstur perfekt til at kickstarte årets ferieoplevelser.

… og så er det også rigtigt god at have i baghånden, når skolernes sommerferie begynder at føles lidt lang!

Skønne oplevelser fra morgen til aften

Når I tager på dagstur til Dyreparken med Fjord Line, starter jeres oplevelser, når I går om bord på den lynhurtige katamaran Fjord FSTR med afgang fra Hirtshals kl. 10.15.

Efter kun 2 timer og 25 minutter – som I fx kan bruge på et lækkert måltid mad eller bare slappe af på jeres siddepladser, som er inkluderet i billetten – når I frem til Kristiansand.

Her skal I blot gå et kort stykke til busstoppestedet ved stationen i Kristiansand – og så bringer bussen jer direkte til Dyreparken på under en halv time. Det næsten ikke være nemmere!

Vel fremme ved Dyreparken er det bare at slå jer løs – for nu venter mange timers skønne oplevelser i den sprudlende park.

Og når dagens oplevelser er omme, tager I blot bussen retur til Kristiansand. Her står I af ved stoppestedet i Vestre Strandgate, som ligger en meget kort gåtur fra færgeterminalen.

Tag børnene med på eventyr: Dagstur til Dyreparken i Kristiansand
Dyreparken i Kristiansand. Foto: Daniel Schjøtt

Hjemturen går også med Fjord FSTR med afgang fra Kristiansand kl. 20.15, og selv om færgen suser af sted over Skagerrak, kan I bare læne jer tilbage og slappe af hele vejen, fyldt af minder fra en skøn og oplevelsesrig dag.

Du kan finde meget mere information om dagsturen til Dyrehaven Kristiansand lige her.

Del artikel

Andre læser også