Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fremtiden er her: Dagligvarekæde tester menneskelignende robotter

Foto: Salling Group
Foto: Salling Group

Indkøbsturen i Føtex kan snart få et futuristisk twist.

Den danske dagligvarekæde gør sig nemlig klar til at teste menneskelignende robotter i butikkerne – og det kan også komme til at gælde de nordjyske butikker.

Det skriver branchemediet DetailWatch.

Det sker i et nyt samarbejde mellem Salling Group, der ejer Føtex, og den danske robotproducent Hive Robots.

Målet er på sigt at tage teknologien i brug i dagligvarebutikker over hele landet.

Ifølge driftsdirektør i Føtex, Simon Kudsk, er ambitionen ikke at erstatte medarbejdere, men at give dem mere tid til kunderne.

“Det handler om at være noget mere for kunderne, og her kan robotterne lave nogle lavpraktiske opgaver, der supplerer os rigtig godt,” siger han til DetailWatch.

I praksis skal robotterne blandt andet hjælpe med rutineopgaver i butikken.

Det kan være at fylde varer op på hylderne eller scanne hylderne for varer, der er tæt på udløbsdato.

Opgaver, som i dag tager en del af medarbejdernes tid, kan dermed i fremtiden blive løst af robotterne.

Tanken er, at personalet i stedet kan fokusere mere på service, rådgivning og hjælp til kunderne i butikken.

Robotterne skal i første omgang testes i en prøveperiode. Hvis forsøget bliver en succes, er planen, at der på sigt kan være op til to robotter i hver Føtex-dagligvarebutik.

Teknologien kan desuden være med til at gøre arbejdet mere effektivt, da robotterne blandt andet kan registrere varer og hyldestatus mere systematisk end i dag.

Ifølge planen kan de første robotter blive sat i drift allerede til sommer.

Dermed kan kunder i Nordjylland snart opleve, at fremtidens teknologi ruller rundt mellem indkøbsvognene i supermarkedet.

Hvis projektet bliver en succes, kan robotterne blive et mere almindeligt syn i danske dagligvarebutikker i de kommende år. 

Du kan se en video af den såkaldte Hive Robot i direktørens Linkedin-opslag herunder:

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.