Smag på flere end 100 forskellige vine: Stor vinfestival i hjertet af Aalborg

Skrevet af: Michael Qureshi
Arkivfoto vinfestival
Arkivfoto vinfestival

Tjek vores konkurrence nederst i artiklen, hvor vi udlodder 4 billetter til den tidlige kl. 16.00

På fredag løber Aalborgs nye vinfestival af stablen.

Vinfestivalen hedder ”D’Wine and Friends”, da D’Wine arrangerer festivalen i samarbejde med nogle af sine tætteste udenlandske leverandører og danske partnere.

Man kan som deltager smage over 100 forskellige vine inkluderet i billetprisen, og det er nogle af de bedste europæiske vinhuse, som kigger forbi Aalborg.

Overskuddet fra vinfestivalen går til Lions Club Aalborgs godtgørende formål.

Strækker sig over to tidspunkter

Selve vinfestivalen strækker sig rent tidsmæssigt over to omgange: henholdsvis fra kl. 16.00-18.30 og igen fra kl. 19.30-22.00 fredag d. 14. juni.

Der er meget få billetter tilbage til den sene vinsmagning, og den tidlige fra klokken 16.00 begynder også at blive fyldt godt op.

Det bliver i området i Algade, hvor D’Wine holder til, at man afvikler vinfestivalen.

Til D’Wine and Friends er det dermed muligt at møde og snakke med personerne bag vinene.

Det er vinhusenes eget personale og ønologer, som står bag standene og deler ud af deres ekspertise og vin.

Standene inddeles tematisk efter forskellige spanske regioner, vinhuse udenfor Spanien, D’Wines egne to stande samt en stand med koldklimavin.

Man kan bl.a. møde Vinyes Doménech, de catalanske vinmagere bag bl.a. Bancal og Furvu. Et andet stort vinhus som Hacienda Señorio de Nevada, vinhuset bag, Sølv, Club Barrica, Bronze og Guld har meldt deres ankomst.

Drømmen om vinfestival bliver til virkelighed

Kristian Ishøy, som er kendt vinekspert og ejer af D’Wine og D’Wine Bar, siger;

“Jeg er utrolig stolt over den modtagelse, som vores vinfestival har fået. Billetsalget er gået godt, og der er stort set udsolgt på den sene smagning.

At kunne arrangere og afholde D’Wine and Friends er en mangeårig drøm, der nu går i opfyldelse for mig.

Vi har ikke før været gearet til at kunne afholde et arrangement af denne kaliber, og det er derfor både med spænding, stolthed samt en stor mængde sommerfugle i maven, at vi nu gør drømmen til virkelighed.

Vi ville ikke kunne gøre det uden den fantastiske opbakning, som vi får fra vores leverandører, der tager fem dage ud af deres travle kalendere og rejser her til Aalborg for at berige os med deres viden, passion og udsøgte vine,” siger han.

Kristian Ishøy er ofte i Spanien, hvor han har et stort netværk

Hvad: D’Wine & Friends Vinfestival
Hvor: Algade 54
Hvornår: Fredag d. 14. juni kl. 16.00 og kl. 19.30

Billetter til D’Wine and Friends koster 249 DKK pr. person og kan købes via følgende link

KONKURRENCE – VI UDLODDER 2 X 2 BILLETTER

Helt eksklusivt har MigogAalborg fået lov til at udlodde billetter til D’Wine’s vinfestival til den tidlige kl. 16.00.

Sådan vinder du:
Like opslaget på MigogAalborgs Facebook-side (udgivet tirsdag d. 11. juni kl. 19.25)
Skriv hvem du vil tage med til vinfestival

Vi trækker en vinder på torsdag d. 13. juni

Bremser tidsplan: Krise udskyder åbning af Supersygehuset et halvt år

Skrevet af: Michael Qureshi

Supersygehuset i Aalborg er det største enkeltstående byggeprojekt nogensinde i Aalborg Kommunes historie.

Man har netop med stor succes haft Åbent Hospital, hvor man åbnede portene for nysgerrige aalborgensere og øvrige nordjyder.

Her kunne tusinder af gæster se det imponerende byggeri i fuldt flor og komme helt tæt på projektet.

Men en større krise er nu blusset op, og får store konsekvenser for åbningen af Universitetshospitalet.

Må udskydes et halvt år

Det nye hospital er hårdt ramt af, at totalleverandøren ikke har leveret det fornødne el-projekt. Dermed er der udsigt til at udskyde åbningen i et halvt år.

Det skriver Nordjyske tirsdag.

Målet var, at Supersygehuset skulle stå klar i slutningen af 2020, men nu ser det ud til, at det først bliver i foråret 2021.

“Vores totalrådgiver har ikke leveret et bygbart el-projekt, så entreprenøren kan komme til at trække kabler, og hvad de nu ellers skal.

Det kan få betydning for økonomien, når der skal betales løn til håndværkere, som bare står og venter på at komme i gang,” siger regionsrådsformand Ulla Astman til Nordjyske.

Byggeriet består bl.a. af to sengetårne og når op i ni etagers højde. Hertil kommer en helikopterplatform på taget af det sydlige sengetårn, hvorfra der er direkte elevatoradgang til operations- og behandlerafsnit nedenunder.

 

Stor udvidelse på plads: Sådan bliver det nye Gigantium

Skrevet af: Redaktionen
Illustration: Kjær & Richter
Illustration: Kjær & Richter

Det har længe været en del af planen, og nu er tingene endelig på plads.

Til foråret begynder den planlagte udvidelse af Gigantium i Aalborg, som omfatter en 4.300 kvadratmeter stor tilbygning med hal- og fitnessfaciliteter.

Man får bl.a. et stort træningsområde, som vil være attraktivt for alle dem, der bor i området omkring Gigantium.

Aalborg-entreprenøren TL BYG har sikret sig totalentreprisen på det omfattende projekt på tre etager.

Den ikoniske hal danner rammen om en række af Aalborgs største sportsbegivenheder som hjemmebane for både Aalborg Håndbold og Aalborg Pirates.

Nu skal Gigantium udvides med en stor tilbygning på 4.300 kvadratmeter fordelt på tre etager, så endnu flere aalborgensere kan få glæde af faciliteterne.

Illustration: Kjær & Richter

Aalborg-virksomhed valgt til opgaven

Aalborgvirksomheden TL BYG, der blandt andet står bag opførelsen af Musikkens Hus og renovering af Kunsten Museum of Modern Art, er valgt som totalentreprenør på byggeriet.

“Den stigende interesse for Aalborg Øst skaber en øget efterspørgsel på Gigantiums faciliteter, der i forvejen er underlagt et enormt pres.

Der er behov for mere kapacitet, og vi glæder os til at komme i gang med projektet, som opgavemæssigt passer rigtig godt til vores kernekompetencer,” lyder det fra Jens Nielsen, salgsdirektør i TL BYG, der er valgt som totalentreprenør på det omfattende projekt.

Gigantium får ny hovedindgang

Tilbygningen placerer sig på sydvestsiden ved den eksisterende atletik- og idrætshal og skal blandt andet rumme to sammenhængende sportshaller med tilhørende omklædningsfaciliteter, et stort træningsområde, konference- og mødelokaler samt behandlerrum og toiletfaciliteter.

Udvidelsen omfatter desuden en ny hovedindgang og ankomstområde mod syd.

Illustration: Kjær & Richter

“Det er helt afgørende, at den nye tilbygning udarbejdes med en arkitektonisk samhørighed for at skabe en naturlig synergi med det eksisterende Gigantium.

Materialerne er derfor nøje udvalgt til de indendørs faciliteter og facadebeklædning, så hallen fremstår som en samlet enhed,” siger Jens Nielsen.

 Facaden på de nye halbygninger opdeles i felter med perforende sinusplader og glatte metalplader, der skaber et dynamisk, visuelt udtryk afhængigt af vind og vejr.

Første spadestik til Gigantiums tilbygning bliver taget i foråret 2020, og projektet skal afleveres i efteråret 2021.

Gode tilbud, kage og bobler: Magasin fejrer 1 års fødselsdag med et brag

Skrevet af: Michael Qureshi

På fredag den 20. september er det et år siden, at Magasin vendte retur til Aalborg.

Det berømte stormagasin åbnede igen dørene til deres mondæne shopping-omgivelser i det nye Friis Shoppingcenter, og nu er det tid til at fejre et års fødselsdagen.

Det bliver fejret med et brag af en fødselsdagsfest hele dagen med gode tilbud, bobler, konkurrencer, uddeling af gavekort og meget mere.

Aalborgenserne har taget så godt imod stormagasinet, at det nu skal fejres med manér.

Aktiviteter hele dagen

Allerede fra i dag er festlighederne indledt, hvor der hele ugen vil være masser af gode tilbud i Mad&Vin i Magasin.

På selve fødselsdagsdatoen den 20. september går det for alvor løs med aktiviteter i hele åbningstiden fra kl. 10-19.

På dagen kan du blandt andet starte med fødselsdagskage i Lagkagehuset fra kl. 10-11, og der vil også være mulighed for at deltage i en konkurrence om et gavekort til en personlig shopper, hvor du også får et gavekort på 2.500 kr.

Du kan få lavet huller i ørene hos Pilgrim, og fra kl. 12-17 vil der blive uddelt gavekort på 100 kr. ved indgangen.

Derudover vil der fra kl. 15-18 være et lykkehjul med lækre præmier samt delikate smagsprøver.

Første år er gået over al forventning

Store Manager i Magasin Tina Mikkelsen glæder sig over den forrygende start:

“Det første år er gået over al forventning, og vi er enormt glade for, at aalborgenserne har givet os en så god start.

Udover at borgerne i Aalborg har vist stor opbakning til vores fysiske butik, har det i den grad også gavnet vores onlinesalg i Nordjylland.

Det vil vi selvfølgelig gerne fejre med alle, der har lyst til at kigge forbi på fødselsdagen,” siger hun.

Magasins Store Manager i Aalborg, Tina Mikkelsen

Har fået en personal lingeri-shopper

Magasin i Aalborg har i løbet af det første år haft stort fokus på at gøre dét ekstra og skabe oplevelser for kunderne.

Deres personlige shoppere har blandt andet været meget populære i det nordjyske, og derfor har Magasin også udvidet med en lingeri-shopper.

På selve fødselsdagen lancerer de også deres nye duftkoncept, som giver kunderne mulighed for at få en times konsultation med en uddannet duftekspert, der hjælper dem med at finde deres helt personlige duftgarderobe.

“Vi har fra start slået os fast på at skabe ultimative købsoplevelser, hvor vi skal tilbyde det mere i form af events, talks og anderledes oplevelser.

Senest har vi afholdt et udsolgt beauty-event i samarbejde med Eurowoman, og det er blandt andet den slags oplevelser, vi fortsat gerne vil forkæle vores kunder med i Aalborg,” lyder det fra Tina Mikkelsen.

Den gode start har også gjort, at Magasin i løbet af året har udvidet med flere koncepter, som Lagkagehuset, Coffee Ten og en attraktiv terrasse.

I løbet af denne uge vil Magasin desuden løfte sløret for endnu flere gode tilbud.

Programmet for fødselsdagsfest fredag d. 20. september

Kl. 10-11: Få fødselsdagskage i Lagkagehuset.

Kl. 10-12: I Goodie Appen kan du få en gratis tapas tallerken m. serano hos Coffee Ten.

Kl. 10-19: Deltag i konkurrencen om 2500,- og en Personlig Shopper i Magasin

Kl. 10-19: Via Goodie Card appen kan du få en lille softice hos Is à Bella

Kl. 10-19: Køb en kaffe hos Coffee Ten og få et gratis termokrus fra Bodum.

Kl. 10-19: Du får 4 poser Magasin kaffe til 110,- Spar 130,-.

Kl. 11-18: Få lavet hul i ørerne hos Pilgrim for 50,-

Kl. 12-17: Vi uddeler gavekort á 100,- ved indgangen.

Kl. 13-19: Masser af smagsprøver fra blandt andet Hr. Skov, Nicholas Vahé, Coffee Ten, Magasin kaffe og mange flere.

Kl. 15-18: Med en Goodie App kan du prøve lykkehjulet og vinde masser af lækre præmier.

15-16 – Få fødselsdagsboller i Lagkagehuset.

Kl. 15 – 18: Køb en taske fra DAY et og få brodereret personlige initialer på. Gaver til de første 50 købende kunder.

Kl. 15-18: Der er popcorn til alle børn, og du kan få en Bakito gymnastikpose via din Goodie App.

Kl. 15-18: Besøg H.J. Hansens Gin Bar i herretøjsafdelingen
og meget meget mere…

Magasin har oprettet en Facebook-begivenhed på fødselsdagen, der løbende opdateres frem mod fredag.

Tjek den ud her