Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stigende corona-smitte i samfundet: Sådan er status i Aalborg

Af Redaktionen

Corona-smitten har desværre fået sit tag på samfundet igen, og det kan også ses i Aalborg Kommune.

På bare fem dage er kommunens incidenstal steget fra 363,60 til 549,25 med 1213 nye smittede pr. 14/12.

I Region Nordjylland er der pt. 52 indlagte, mens 8 er på intensiv. Her er sket et lille fald fra 1.-8. december, hvor antallet af indlagte på intensiv var oppe på 12.

Dykker man ned i kommunens enkelte sogne, vil man se, at Vester Hassing pt. er kedelig højdespringer over mest smitte med et incidenstal på 1830,18.

Hernæst kommer Ajstrup sogn med 1742,82. Herfra er der langt ned til næste Aalborg sogn, og der er dermed langt op til Danmarks aktuelle mest smittede sogn, Skads i Esbjerg, der pt. har et incidenstal på svimlende 3989,12.

Også den nye Omikron-variant har banket døren ind hos de smittede, men i Nordjylland er der indtil videre “kun” 238, mens hovedstaden og Midtjylland står for hhv. 2685 og 1081 af de i alt 4.535 Omikron-ramte.